Herfra jeg har min rod, herfra min verden går
I postkassen i dag, lå der en gave fra Tyskland. Hertil er den ene af mine onkler, på min fars side, emigreret til i kærlighedens navn, for efterhånden en del år siden. Onkel Kaj ligger inde med et skattekammer af billeder og smalfilm om min fædrene families historie. Han har opdaget, at jeg har en forkærlighed for disse billeder og historien, og også at jeg værdsætter dem i høj grad. Så derfor varmer det også mit hjerte, at han sørger for at tilsende mig et eksemplar, når han samler noget af det sammen og digitaliserer det. I dag modtog jeg en DVD med et udpluk af alt det han ligger inde med. Noget af det har jeg modtaget før, men der var også en hel del som jeg ikke tidligere havde set. Blandt andet dette billede
Min farmor og farfar tjente begge på Eskjær i Mosbjerg i Vendsyssel. Så vidt jeg ved, var det her de mødte hinanden. Billedet er af netop Eskjær, hvor alle de ansatte er stillet op til – hvad jeg formoder – en sjælden fotosession. Hvornår billedet er taget, er jeg uklar på, men jeg synes simpelthen det er et fantastisk billede. Jeg er også lidt uklar på, om min farfar er på dette billede. Jeg er næsten sikker på, at min farmor ikke er, men manden helt ude til højre ved siden af traktoren, kunne godt være min farfar. Jeg håber min onkel Kaj, kan gøre mig klogere på både årstal og farfar. Men lige nu er jeg allerede forelsket i billedet. Der er så meget historie i det, det er så tidssvarende, og jeg elsker at jeg ved, at lige her kan jeg forbinde min egen slægtlinie til.
På samme DVD ligger en mappe dateret til 2004, og her finder man igen hovedbygningen afbilledet. Jeg tænker min onkel Kaj er mindst ligeså nostalgisk som jeg, og at han derfor har været på tur rundt for at krydse sit eget, og sine forældres spor, på en tur til Nordjylland.
Der ligger rigtig mange andre billeder og film på den tilsendte DVD, og jeg kan se at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at arrangere en tur ned til min onkel og hans dejlige tyske Frau Traute. Jeg bliver nødt til at lade ham fortælle mig de historier og de info han har om alt det han har i sine gemmer. Hverken han eller hans brødre og ene søster bliver yngre, og selv om jeg ikke regner med at nogen af dem forsvinder i løbet af de næste mange år, så er jeg fuldt ud opmærksom på, at hvis jeg vil have historien så er det dem, og især ham, som jeg skal have den fra inden det er for sent.
Jeg er en af dem som godt gider lytte til “gamle hoveders” historier. Jeg er ikke en af dem som løber skrigende væk, sukker dybt eller ruller med øjnene når ældre og gamle mennesker siger “dengang jeg var ung”, eller “jeg kan huske engang….”. Når jeg hører disse sætninger, så er jeg den som sætter mig godt til rette og lader dem fortælle. Deres historier er min historie, og jeg elsker at høre og lære om den. Når jeg får mere af den historie, så kan jeg heller ikke sige mig fri for at du vil høre den også, og ej heller at jeg ikke vil krydre de historier med flere billeder fra samme skuffe som det ovenfor.
Onkel Kaj… TAK for det tilsendte, og jeg glæder mig til at få svar på mange spørgsmål, få fortalt en masse fortællinger, se mere af alt det du har og et kommende besøg – hvis du orker 🙂