Lad mig knuse dine drømme og uddannelsesmuligheder, knægt

Opdatering: Nogen gange, når man smider noget ud til offentligheden, så får man de svar som man ikke har fået overleveret andre steder fra. Den digitale offentlighed, kan nogengange vise vejen til, hvordan tingene ikke nødvendigvis hænger sammen, end det man ellers er blevet oplyst. Således har dette indlæg givet mig adskillige henvendelser, som fortæller mig, at det vi har af oplysninger, ikke nødvendigvis er sådan det hænger sammen. Vi har fået redskaber og andre oplysninger som vi skal gøre opmærksomme på i den kommende dialog. Tak til alle Jer, som kunne det som informationscentret ikke kunne; Give os en viden som vi nu kan fremlægge, og som forhåbentlig gør, at vi når i mål uden at skulle vælge sort eller hvid.

*********************************

Min bedste halvdel har to dejlige drenge. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er meget glade for dem begge to, og deltager aktivt i deres laden, gøren, ønsker og narrestreger. Jeg bidrager til den hverdag de har når de er hos os på mange forskellige måder. Jeg gør det uden at blinke og uden at tænke over det. Jeg gør det fordi de er en meget vigtig del af den lille familie som jeg og min bedste halvdel har sammen. De har adresse hos deres mor, men de er her hver anden weekend, i ferieperioder og på andre løsøre tidspunkter. De er en fast del af vores husstand.

Den ældste er nået i den alder, hvor næste skridt er ved at blive planlagt. Han går i 8. klasse, og de kigger på muligheder efter folkeskolen. Den ældste er en kvik knægt, og har pæren i orden, men er udfordret på visse områder rent fagligt. Han går ikke i specialklasse, og har overhovedet heller ikke brug for det, men der er omstændigheder som gør, at han ikke bare lige uden nøje planlægning og omtanke kan kastes videre i uddannelsessystemet. Han kan sagtens blive det han gerne vil være, men det skal bare arbejdes lidt ekstra på, og der skal måske tages lidt andre veje for at komme dertil. En af vejene kunne være et ophold på en efterskole, som kan føre ham præcis hen i mod det virke han siden sit 11. år har ytret han gerne vil, og som samtidig får ham dertil mens der også tages højde for hans udfordringer. En fod i hose løsning for ham.

Så langt så godt. Knægten, hans mor og min bedste halvdel har været på besøg på Try Efterskole, og det ligger i luften, at det er der han skal – og gerne vil – hen efter folkeskolen. Sammen med skolen han nu går på, har min bedste halvdel og drengens mor talt sammen om muligheden, de har talt med forskellige instanser, og er blevet udstyret med hver sit ark som skal udfyldes med henblik på økonomisk støtte til et ophold på efterskolen. Det er ikke billigt at gå på efterskole. Hos Try er prisen kr. 2.210 pr. uge foruden indmeldelsesgebyret på kr. 2.500. Derudover kommer der i løbet af et skoleår også andre udgifter så som lommepenge, eventuelle udflugter, udenlandsophold, materialer som skolen ikke betaler for osv. Der er altså en regning på minimum kr. 116.320, hvis man antager at der gennemsnitlig skal smides kr. 500 pr. uge for alle de andre ting ud over selve opholdet. Så det er en større udgift, og derfor er der også mulighed for at søge støtte, og derfor fik hans forældre papirerne med hjem, som skal udfyldes, så de kan finde ud af, hvor meget støtte de kan få, så de kan realisere drengens ønske og drøm om både opholdet og sin fremtidige karriere.

Men så er det jeg får ondt i maven, da jeg ser de papirer. Siden 2011 har det været således, at det er husstandens indkomst, som ligger grundlag til om, og i så fald hvormeget, tilskuddet kan gives til et barns efterskoleophold. Vores dreng kommer fra en skilsmissefamilie, og er derfor del af to husstande. Det viser sig så, at når der menes husstandens indkomst, så tæller alle indkomster i husstanden med i det regnestykke. Med andre ord; det er ikke kun mor og fars indkomst som skal tælles med, men også drengens mors kæreste og min da vi bor under samme tag med hver af drengens forældre. Jeg er overbevist om, at drengens mors kæreste tager en ligeså stor aktiv del i drengenes liv som jeg, og ligesom jeg uden at blinke tæller dem med i diverse daglige udgifter der er. Han bidrager uden at blinke – som jeg – til madindkøb, ferier, udflugter, tøjindkøb, fester, gaver osv. som kontinuerligt kommer i en dagligdag med børn. Men hvor højt vi end elsker de børn som er blevet en del af vores liv via vores samlever, så er vi ikke økonomiske ansvarlige for børnene. Når det kommer til f.eks. skoleophold så har jeg svært ved at se, hvorfor vores indkomst skal tælles med i det regnestykke. Det er ikke ham, og heller ikke mig som skal betale for det ophold – det er hans forældre. Vi kan ikke blive holdt til ansvar for den økonomiske udgift. Men det kommer vi til.

Vores den ældste har ikke én husstand med to forældre. Han har to husstande, hvori der er fire voksne, som hver i sær har deres indkomst. De fire indkomster regnes så sammen, og det siger sig selv, at hvis der er fire indkomster, så kommer der et totalbeløb frem, som ser forbandet godt ud. Men tilsammen har drengens mor og far ikke den overvældende indkomst, og tilsammen vil deres samlede indkomst udløse en støtte som gjorde, at de havde råd til at sende deres dreng på efterskole. Men når man smider min indkomst oveni, og også moderens halvdels indkomst, så smadrer han og jeg drengens muligheder for dette ophold. Vores to indkomster tilsammen gør, at muligheden for støtte til dette ophold er  nul kroner.

Jeg kan ved den søde grød ikke se, hvorfor min indkomst skal tælles med. Jeg betaler gerne de daglige udgifter som følger med, når man finder sammen med en som har børn fra tidligere forhold. Men jeg – og det er bestemt ikke fordi jeg ikke ønsker opholdet for drengen, eller ikke holder af ham – havde ingen planer om, og kan heller ikke se, hvorfor jeg skulle, betale så meget som en krone til opholdet. Men med de regler der er, så vil det være mig (og hans mors kæreste), som bliver gjort til syndebukkene. Det bliver  vores skyld at han ikke kommer på skolen, fordi vi mener vi ikke har pligt til at være med til at betale. Alternativt skal han og jeg føje os, og tage penge ud fra vores budget, og smide i kassen til opholdet. Men jeg kan altså ikke se rimeligheden eller retfærdigheden i det. Bare fordi der er i alt fire indkomster, betyder det ikke der er plads i den anden halvdels budget til at bidrage til det skoleophold. Og igen – jeg kan heller ikke se, hvorfor mit budget skal være en del af det regnestykke.

Jeg står i en rigtig rådden situation. Selv om jeg har en fin indkomst, så har jeg ikke nødvendigvis luft til at skulle addere en månedlig udgift til min bedre halvdels søns skoleophold, men jeg synes heller ikke det er min pligt. Men hvis jeg vælger ikke at gøre det, så er det mig som sætter en kæp i hjulet for drengens fremtid. Bidrager jeg ikke, så vil hans forældre ikke have råd til at sende ham afsted, og så er det mig som står som den store stygge ulv. Det er min skyld. Ligesom drengen, bliver jeg taget som gidsel i det her spil, og det synes jeg er rigtig rigtig ubehageligt.

Det regnestykke der er til rådighed er på alle måder stillet fuldstændig forkert op, og jeg synes ærlig talt, at det er et regnestykke som i allerhøjeste grad burde re-vurderes og sættes fokus på. Det er ikke kun vores dreng som står i denne situation, men mange tusindevis af andre børn, som sidder i samme familiekonstellation som han gør. Vi har to muligheder for at løse det regnestykke

1. Jeg og drengens mors kæreste hoster op, og er medbetaler til hans skoleophold
2. Jeg og drengens mors kæreste pakker hver i sær vores ting, og flytter ud af drengens forældres domiciler

Begge løsninger er uholdbare, men vi kommer til at vælge ét af dem. Jeg ved godt, hvilken af de ovenstående alternativer jeg ender med at vælge, hvis det kommer til det. Men det gør bestemt ikke noget ved min holdning og mening om, at det er rav ruskende forkert! Men selvfølgelig skal drengen på efterskole, hvis han vil det, men hvor er jeg arrig over den regel, for den hører ingen steder hjemme.

Jeg håber, virkelig håber, at der kan blive sat fokus på denne problematik, for jeg er sikker på at der allerede er, og at der vil komme mange flere, som er berørt af den, og jeg kan levende forestille mig, at der er mange sammensatte familier, som kan smuldre på baggrund af den regel, udover de børn som bliver frarøvet deres fremtid på grund af den, og de efterskoler som mangler eleverne som skulle have været der, men ikke kommer på grund af den regel.

Du må meget gerne være med til at skabe et fokus på denne problematik. Du kan dele indlægget, og være med til at skabe opmærksomhed. I mellemtiden skal drengens mor og far mødes med skolen for at tale alternativer, hvis efterskolen ikke kan blive en af dem. Drengens mor og far. Ikke drengens mor og hendes kæreste + drengens far og hans kæreste, for sjovt nok så bliver vi ikke medregnet til deltagelse i den snak af de forskellige instanser. Jeg tror vores dreng er heldig, for hvis ikke det kan være anderledes, så er han del af en konstellation som måske godt kan få enderne til at hænge sammen, men jeg ved også, at der er mange andre børn med samme drøm, for hvem det ikke bliver en mulighed på grund af reglen. Lad os for pokker lade vores børns uddanneles fremtidsdrømme leve, og blive til virkelighed, og ikke lade den være styret af økonomi!