På vej tilbage

Er du klar over, hvor tilfredsstillende og befriende det er, når man begynder at kan dufte og smage noget igen, efter tre dage uden bare det mindste hint af begge dele?

Jeg ligger under for sygdom, som begyndte at vise sig allerede lørdag, men som for alvor brød ud søndag aften. Den begynder så småt at slippe for alvor nu, og jeg har i løbet af dagen oplevet glimt af de to sanser som jeg har været foruden. Feberen er væk, og mine muskler begynder at føles normale igen. Jeg er stadig svækket af træthed, og finder mig nødsaget til at smide mig med en times søvn her og der. Jeg er stadig stoppet i hele mit næseparti, men det mærker helt klart som om, at mit immunforsvar er i gang med at vinde krigen.

Det er yderst sjældent jeg bliver ramt af sygdom, og jeg tror det er første gang i tre år jeg har været syg fra mit arbejde på denne måde. Men når jeg rammes, så rammes jeg. Sygdommen bliver ofte akkompagneret af en voldsom forkølelse, og denne gang er ingen undtagelse. Vanen tro, så mister jeg også både smags- og lugtesans ved de store forkølelser, og hver gang er jeg hunderæd for, at de aldrig vender tilbage. Jeg har nemlig engang læst om folk som også mistede de to sanser under en kraftig forkølelse, men de fik dem aldrig tilbage. Jeg ville blive ulykkelig, hvis det skete for mig, så derfor er jeg altid SÅ lykkelig, når jeg bare begynder at kunne dufte og smage det mindste. Det kunne jeg for ti minutter siden. Det kommer og går, men jeg tror at jeg inden dagen er omme, har en tilstand af konstant duft- og smagssans igen, omend nedsat, men tilstede.

Kom raskhed – kom hurtigt