Resumé

Jeg overlevede. Min sygdom fik ikke taget på mig, og jeg kom tilbage til og ud i verden igen. Men den har så haft så meget drøn på, at prioriteringer blev gjort, hvilket har efterladt næsten to måneders tavshed herfra. Derfor synes jeg der skal en lille opdatering til på, hvad der blandt andet er foregået de to måneder.

Jeg nåede akkurat at blive rask til at drage til Sjælland. Konfirmations sæsonen satte ind, og ud over den konfirmation på øen, hvor jeg selv var med som gæst, var mine weekender fra medio april til medio maj afsat til andre konfirmander, som fik deres dag foreviget.

Jeg har arbejdet på fuld drøn, og da jeg er i en branche, hvor “gode gamle dage” var dem for tre måneder siden, har der været ændringer som har givet nye muligheder og fordret lidt tilpasninger. Det hele på den gode måde, og jeg trives stadig på mit arbejde, med de opgaver jeg har, og det som til stadighed udvikler sig til noget som jeg er afsindigt stolt af.

Jeg har nydt selskab af 50 % af min niece/nevø konstellation, mens forældrene var ude at more sig. Jeg fik moret mig med tøsen på chicktrip, mens knægten fik moret sig på nabogården, og fik ko-møj under støvlerne og halm i håret. Jeg elsker at have dem på besøg.

Jeg har atter været samlet med dem, som efterhånden har kendt mig allerlængst af alle. Mine HH tøser, som jeg fortsat mødes med. Vi har 10 års jubilæum med vores møder i år, og det som har været et halvårligt møde, er så småt ved at blive til kvartalsmøder i stedet for. Jeg klager bestemt ikke. Jeg nyder hvert et møde jeg har med dem. Denne gang spiste vi middag med udsigt over Vesterhavet, og fik en nydelig solnedgang til efter-dessert

Hunden Bailey trives i bedste stil. Han er stadigvæk fuld af balllade og buller. Lystrer ikke meget mere siden sidst, men trænes stadig i det. Stadigvæk nok lidt for forkælet, og så er han blevet to år, som han selvfølgelig fik at mærke. Fik jeg sagt, at han nok er lidt for forkælet?

Haven bliver igen i år eksperimenteret i. Både højbede og køkkenhave er anlagt, og vokser lystigt, foruden et mini væksthus som afprøves i år, før jeg eventuelt går ud og investerer i et “rigtigt” drivhus. Tanken er der, og lysten til at udvide min dyrkning-af-egne-afgrøder horisont vokser med årene. For hvert år der går, nyder jeg haven mere og mere, som kommer til udtryk i dyrkningen og udklædningen af den.

Min kære mormor er jeg så heldig at have endnu. Også min morfar. Jeg er priviligeret at jeg i en alder af snart 41, stadig har et helt sæt bedsteforældre tilbage, og i slutningen af maj fejrede vi mormor som rundede 90. En stor dag, og hvor jeg dog håber at jeg har arvet hendes gener.

Når vi nu er ved fejringer, så var der endnu en milepæl som blev rundet. Den bedste halvdel og jeg har, siden sidst, kunne fejre endnu en årsdag. Denne gang den femte af slagsen. Jeg forstår ikke, hvor de fem år er blevet af, for jeg føler stadig at jeg er i færd med at lære ham at kende. Kærligheden får aldrig lov at glemmes blot en enkel dag, og jeg elsker ham, ham og jeg samt det forhold som giver så meget, men som til stadighed også giver plads til den enkelte.

Således er der lavet et hurtigt resumé af noget af det som de sidste to måneder er gået med. Der er mange detaljer, oplevelser og forundringer som er udeladt, men lad mig slå fast, at jeg ikke har stået stille selv om man godt kunne have mig det mistænkt udfra den manglende aktivet ved dette tastatur.

Foran mig ligger der nogle enkelte arbejdsuger, et par aktiviteter jeg ser frem til, en hverdag som skal nydes, og lige om lidt tre ugers sommerferie. Hvis sommeren fortsat udebliver, kan jeg trøste mig med, at vi tager et sted hen, hvor der efter stor sandsynlighed vil være sommer. Men indtil da, tager vi én dag af gangen

Velkommen tilbage 🙂