…og så er der dem som tør!
Om ikke så længe, siger vi farvel til både en medarbejder og en kollega. Han har været hos os i halvandet år, men nu skal nye veje afprøves. Men de veje som skal afprøves, er ikke bare et skridt i en anden retning, men et kæmpe spring som også kræver is i maven.
På hjemmefronten har Benjamin en skøn kone, Lena, og hele fire børn; Noel, Nova, Luis og Lisa. Fire børn i alderen 3-9 år. Efter mange tanker og overvejelser, har Benjamin og Lena besluttet sig for at sælge deres hus (hvilket lykkedes i en ualmindelig hurtig fart), melde deres børn ud af folkeskolen og fik taget snakken med deres familie for at meddele dem, at de til september flyver til Tanzania, hvor de vil bosætte sig i de næste to år.
Her kaster de sig ud på en opgave som de bliver nødt til. Der er ikke rigtig nogen anden forklaring på, hvorfor de har valgt at tage afsted andet end at det er noget de bliver nødt til. På frivillig hånd gennem organisationen New Life Outreach, vil de forsøge at gøre en forskel for især forældreløse børn, og på skoleområdet. Mens Benjamin & Lena forsøger at gøre livet bedre for de lokale børn, så vil deres egne børn blive undervist i en international skole og få en rig oplevelse af en ny kultur, hverdag og oplevelser.
Jeg synes det er ualmindelig modigt det de gør. Jeg er fuld af beundring, og en lille smule misundelse, over at de tør. Det bliver bestemt ikke lutter lagkage hele vejen igennem. Der er ingen tvivl om, at det er en livsforandrende, og forhåbentlig også en tilfredsstillende, oplevelse de skal igennem, men den vil temmelig sikkert også blive krydret med hjerteskærende eksistenser. Men det er de eksistenser de skal forsøge at skabe en bedre fremtid for, og jeg tror de vil være dygtige til det. Deres hjerte er i hvert fald på rette sted, og indstillingen til at ville gøre en forskel er også til stede.
Det stykke arbejde de kaster sig ud i, er ganske ulønnnet. De skal selv sørge for at tjene til dagen, huslejen og vejen. Primært i form af donationer som de selv skal sørge for at skaffe. På den front alene er det hårdt arbejde. Den økonomi som NLO har, går direkte til de programmer, skoler og tiltag som implementeres i området – ikke til de folk som gør arbejdet. Jeg vil gerne slå et slag for familien Harboe. En fantastisk familie som vælger at sætte andre først og dernæst dem selv, og som tør og gør en forskel.
Du kan følge deres kommende rejse, og herefter deres arbejde og dagligdag på både Facebook og deres hjemmeside, og du kan også her lære familien endnu bedre at kende, og læse endnu mere om det de skal arbejde med. Hvis du vil hjælpe dem med at gøre en forskel, kan dette også lade sig gøre. Om ikke andet, så er jeg sikker på, at det for mange vil være fornøjeligt (på både godt og ondt), at følge deres færd de næste par år frem. Om ikke andet, så støt dem med opmærksomheden. Præcis det, kan også være med til at gøre en forskel.
Jeg glæder mig til at følge dem, og ønsker at de får den mest fantastiske oplevelse. Jeg tror på, at deres arbejde bestemt ikke vil være spildt, og jeg er stolt af at have en medarbejder som gør alt det, som vi andre mange gange siger vi burde gøre; nemlig at gøre noget. Han gør. De gør. For det alene tager jeg hatten af for dem.