I 1940 fik Paula & Christian brev fra Kongen. De elskede hinanden – måske lidt mere end hvad godt var i de tider. I en alder af 17 & 19, havde de nemlig elsket hinanden så meget, at de blev nødt til at spørge Kongen om lov til at gifte sig. Det fik de heldigvis ja til, og den 20. oktober 1940 stod unge Paula brud, og fik sin Christian.

I år fik de igen brev fra Majestæten. Dronning Margrethe, ønskede parret fra Ølstykke hjertelig tillykke med Atombrylluppet. Eller Kronjuvelbrylluppet. Eller stålbrylluppet. Kært barn har mange navne, men et tillykke fik de. I går havde de nemlig været gift i intet mindre end 75 imponerende år.

I de 75 år der er gået, har de to mennesker fået skabt sig sin helt egen klan, som i dag er spredt ud over kommuner, regioner, landsdele og lande. I går var stort set de fleste af dem samlet for at fejre dem. Det unge par fik syv børn. En for hver ugedag, som Paula ynder at sige. De syv børn skal bestemt ikke have skyld for, at være dem der er en bidragende årsag til det faldende børnetal. De har, for at følge tidens ordsprog, i den grad knaldet for Danmark. De to unge mennesker, som fik syv børn, har bidraget med denne flok børnebørn.

Samtlige børnebørn var dukket op. Der er i alle aldre, og spænder over 25 år. Børnebørnene har heller ikke været inaktive i forhold til at bidrage til det næste led af klanen. Kun et par enkelte af trejde led var ikke til stede, men det gjorde ikke flokken af oldebørn mindre mærkbare.

Oldebørnene spænder også over fra helt tumling, til voksne unge mennesker. Mange af disse oldebørn, har allerede nået den alder, hvor de ikke kun vil kunne huske deres oldeforældre, men også huske og føle, at de rent faktisk havde et forhold til dem. For ikke så mange år siden, leverede et af oldebørnene fjerde generation, og naturligvis var tipoldebarnet også med til festlighederne.

Fra nær og fjern flokkedes børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn og diverse påhæng til Ølstykke området, for at sige hurra, og for at deltage i en begivenhed som ingen før havde oplevet, og som nok de færreste nogensinde kommer til at opleve. For enden af bordet sad Paula & Christian og forsøgte at få snakket med de fleste. Men Paula måtte dog indrømme, at det var alt for lidt hun havde fået snakket med os alle, da der blev sagt tak for en dejlig dag. Men de var overvældet over det store fremmøde, og jeg er slet slet ikke i tvivl om, at de har nydt det, at de har følt det og at de er stolte af det de har skabt. Kærligheden fyldte rummet, og kærligheden er stadig i live hos brudeparret, som heller ikke stod tilbage for at give kysset, da der blev banket på tallerknerne fra de fremmødte.

Det var en dejlig dag, og en skøn oplevelse. Men det var helt sikkert også en energikrævende dag for dem. Men de holdte ud til det sidste, og mon ikke de sov rigtig dejligt, da de endelig kom hjem til dem selv. Nok er hovedet på dem begge stadig knivskarpe, men kroppen er ikke helt hvad den har været. Men efter 92 & 94 års livlig liv, 75 års ægteskab og syv børn, som har beriget dem med så mange nye generationer, så er der ikke noget at sige til, at kroppen er ved at være slidt godt til.

Hurra for Paula & Christian, og hurra for livslang kærlighed!