-
Merry New Year
Traditionen tro, er det tid til årskavalkaden. Heidis 2015. Det har været et år, som er gået afsindigt stærkt. Man siger det hvert år, men jeg blev for første gang nogensinde, ikke ramt af “åh hvor jeg snart trænger til en pause”, i det lange stræk mellem sommerferie og juleferie. Det stræk har altid virket langt når man nåede omkring oktober. Men ikke i år. I år fløj det forbi, og pludselig var der juleferie. Nu er årets sidste dag ankommet, og nogen af ordene som mit 2015 kan defineres under er ord som:
Lærerigt – udfordrende – indbringende – forandrende – givende – overraskende – sorgfuldt – nyskabende – livsgivende – hektisk – oplevelsesrigt – nærværende – chokerende & oplevelsesrigt.
Livets gang for Heidi anno 2015 kan ses i glimt i videoen nedenfor.
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=ghtCl46ghzE[/youtube]
Tak for dig. Tak for oplevelserne. Tak for året. Vi ses i det nye år allerede i morgen.
-
Lazy Days
Vi er på bag(h)jul. Vel overstået er den store familiefest, hvor jeg aldrig har oplevet en sang omkring juletræet så pragtfuld og høj før. Fjorten mennesker som stemmer i, gør alligevel en forskel.
Juledagene som fulgte er blevet stornydt. Jeg har haft absolut intet på programmet, på nær en ualmindelig dejlig date med bedsteveninden 3. juledag. Jeg har tullet rundt i mit nattøj det meste af tiden, og gør det sådan set stadigvæk. Den bedste halvdel har trukket det korteste strå, og er på arbejde her mellem jul og nytår. Jeg har mig-tid i bedste stil. Julen blev pakket væk i går, og nu flader vi ud herhjemme og venter på nytåret.
Katten Mojo og hunden Bailey strækker sig også på langs. De nyder, at der er en eller anden form for selskab dagen lang. Men mest af alt holder de til i morfarstolen og i sengen, men nyder godt af, at der er en hånd klar til at nusse i hvert af de øjeblikke de føler for det disse dage.
Lige om lidt skal der dog lidt sving i tandhjulene. Der skal handles lidt ind, så der kan nytårsforberedes. Som de sidste fem år, har vi en nytårsaftale med venneparret i Frederikshavn. Vi pakker noget af menuen og Bailey i bilen, og ser frem til årets sidste timer i godt selskab og uden de store dikkedarer. Hvis vejret tillader det, planlægges der at se fyrværkeri fra Pikkerbakkerne. Hvis vejret ikke gør, så ser vi det fra fortorvskanten. Det vigtige er, at vi kan kysse, kramme, være sammen og komme godt ind i det nye år.
Men inden da, er der stadig tid til at fortsætte det som har gået så godt i en uges tid; nemlig at slappe af og lave mindst muligt eller allerhøjst det man har lyst til.
-
Kontraster
På blot seks dage har jeg mødt livets mest yderste kontraster. Det begyndende liv og det afsluttende liv.
I vennekredsen blev vi for blot et par uger siden informeret om, at tiden var ved at udløbe for en af os. Helt uventet. Efter en intens men kort kamp mod kræften, forlod en af os verdenen. Vi nåede slet ikke at forholde os til situationen, og vi som er efterladte, er stadig vingeskudte. På mandag skal vi sige det endelige farvel. Jeg har sagt det før; forbandet sygdom!
Jeg har følelserne uden på tøjet, og jeg er i en tilstand, hvor der ikke skal meget til at gøre mig rørstrømsk. En tilstand som ellers ligger mig fjern og en som jeg har besøg af meget sjældent. Men jeg er skrøbelig og påvirkelig. Jeg gruer mandag, men jeg længes efter at kramme de fire andre fra gruppen, og lade dem mærke de ord vi har vekslet ofte gennem de sidste dage. Ordene om, hvor uendelig meget jeg holder af dem.
Midt i det tragiske møder jeg så det mest livsgivende jeg nogesinde har oplevet. En af mine allernærmeste veninder er efter fem års kamp, og tre mislykkedes forsøg, endelig gravid med det fjerde ekstra æg som blev hentet ud i allersidste ægudtrækning. I allersidste åndedrag skete miraklet. Ægget satte sig fast, og hun var endelig gravid. Lykken var stor, da både hun, kæresten og alle os andre ved hvor meget det har kostet, hvor stor kampen har været og at det her er allersidste udkald på alle fronter. Vi var alle glade.
Lykken fik et slag i ansigtet. Ved scanning var alt ikke som det skulle være. Der var kraftige indikationer på, at der var noget helt galt. Lykken brast, usikkerheden og fortvivlelsen satte ind. De næste fire uger holdt vi alle vejret, mens der blev testet og scannet på kryds og tværs, alt imens chancerne for det gode udfald blev trykt godt i bund. Vi forberedte os på det værste. Med dommedagsudmeldinger hængene i luften blev der foretaget endnu en scanning, og svar på mangen en tests kom retur. De viste det stikmodsatte af de dystre varslinger. Alt det de troede var ikke alligevel. Men stadig var der spørgsmålstegn, indikationer og bekymringer om, at der nok var et eller andet. Vi holdt vejret igen.
I dag var der endnu en scanning – og jeg skulle med. Med hjertet i halsen, men håbet i hjertet sad jeg og så med på skærmen. Frem på skærmen tonede en lille bitte dreng på ca. 160 gram, 16 uger gammel, alle lemmer og funktioner i fuld vigør og et hjerte som bankede lystigt. Dér lå han. Et helt nyt liv og bekræftede at mirakler temmelig sikkert eksisterer. Alle dommedagsord blev idag lagt i hi. Der var intet at spore fra tidigere scanninger og profetier om tilstande og skrækscenarier blev lagt i jorden. Alt hvad der kan scannes frem og testes for er ikke en faktor længere. Fra at gå fra ingen håb, fik vi i dag overleveret en besked vi på ingen måder havde turde håbe eller drømme om for fire uger siden. Alle test og scanninger viser nu en dejlig dreng som vejer og måler lidt over gennemsnittet. Alt de kan teste og scanne for af komplikationer er gjort, og der er intet at spore. Ser man bort fra historikken, ville denne scanning give vordende forældre meldingen om, at de venter en sund og rask lille dreng. Forskrækkelsen sidder der stadig. Tvivlen kommer vi ikke af med. Hvad der gjorde, at tingene viste hvad de gjorde ved første scanning, og lidt ved anden scanning får vi nok aldrig svaret på, som lægen sagde. Men der er intet at sætte en finger på. Der er ikke større risiko for, at der er noget i vejen med denne baby, som ved alle andre ufødte babyer. Vi ved nu ligeså meget om hans helbred, som enhver anden graviditet. Resten ved vi ikke, før han er født – og nu har vi samme odds på den front som alle andre. Vi trækker dog ikke vejret helt så let som under “normale” omstændigheder. Men vi tror på det nu,
Jeg var en lille tåretriller derinde. Jeg kunne slet ikke holde tårerne tilbage, og fik tørt mine øjne mange gange. Jeg synes det var den mest fantastiske oplevelse at være med til. Både i forhold til at se det lille liv live, og også fordi det var en oplevelse som vendte alting på hovedet, igen, i denne graviditet. Jeg er så glad på veninden og hendes kærestes vegne, og jeg er så beæret over at jeg fik lov til at være med under de meget skrøbelige omstændigheder som det var. Jeg kan på ingen måde sætte ord på det. Jeg græd af glæde og af lettelse på venindens vegne. Jeg græd over at her var der et liv som jeg havde så meget brug for at se i kølvandet på det tab der gennemgås lige nu. Jeg havde så meget brug for denne oplevelse lige præcis nu. Men jeg vidste det slet ikke. Jeg kunne bare mærke det, da jeg så det lille liv sprælle rundt….og nu græder jeg igen!
Hvor der er et farvel, er der et goddag. Hvor ét ender, starter noget nyt. Det var så smukt, og jeg sad i ca. 20 minutter og fik bundet det hele sammen. Livets cirkel. På godt og ondt.
Tak fordi jeg måtte være en del af det tabte liv, og tak fordi jeg måtte hilse på det nye som er på vej.
-
Julelys i Hamburg
For en uge siden pakkede den bedste halvdel og jeg Sally the Skoda, tastede Hamborg ind på GPS´en, og satte kursen mod vaskeægte tysk julemarked og storbyoplevelser.
Hotellet var valgt ud fra afstand til S-bahn, så vi med stor fordel kunne parkere Sally og undgå trafikkaos og rundforvirring. Det var en aldeles fornuftig beslutning, og selv om vi fik gået ualmindelig mange kilometer på ømme fødder, så kunne vi konstatere under vores ophold, at tog og gåben langt er at foretrække frem for bilen. Hamborg er kendt for sine julemarkeder. Vi var igennem en masse af dem, og kødranden af mennesker er noget man lige skal trække vejret over, og så bare go with the flow, frem for at blive irriteret over alle de fremmede skuldre man kommer til at berøre. Gennem hele Hamborg støder man på små som store pladser, som er sat op som små julemarkeder. Størstedelen af de boder der var på pladserne tilbød en eller anden form for spise eller drikke, hvor Glühwein var den ubestridte hersker. Man har lidt på fornemmelsen, at tyskerne render rundt i en lykkelig gløgg-rus hele december måned.
Visse boder bød på en langt større variation af mandler og nødder end vi er vant til, og en enkelt bod i Reperbahn, tilbød chokolade i utraditionelle former. Men på pladserne, og gennem alle stræder og butikker, var der også lys i massevis. Et meget betagende lysfest, hvoraf noget af det kan opleves lidt mere af i albummet Julelys i Hamborg. Rigtig meget af det var virkelig smukt, og andre ting, var så kikset at det var skægt. Men lysende alene gør at man ikke kan undgå at mærke den juletid vi er i.
Vi var heldige med vejret. Mens der var storm, rusk og regn hjemme i Danmark, vandrede vi rundt i mildt decembervejr, hvor hverken blæst eller regn var en gene. Vi fik gået stræder og gader tynde, vi fik holdt i hånd på de korte strækninger det kunne lade sig gøre at gå side om side, vi fik oset, vi fik købt, vi fik hygget, vi fik spist, vi fik drukket, vi fik slappet af og vi fik set.
Da julemarkederne og julelyset gør sig bedst efter mørkets frembrud, havde vi planlagt en tur til Miniatur Wunderland. Drengene og den bedste halvdel havde været her et par år forinden, og kom hjem og fortalte begejstret om det. Så nu vi var i Hamborg, så ville jeg rigtig gerne også opleve det, og da den bedste halvdel ikke var skuffet over første besøg, var han helt frisk på et genbesøg.
Vi brugte i omegnen af fem timer i bygningen med verdens største modeltogbane udstilling. Den er så fint indrettet, at den har sin helt egen døgnrytme. I jævne intervaller dæmpes lyset i hele bygningen så publikum også kunne få fuld udbytte af de mange lys der også er en del af udstillingen . Det er så fantastisk for både barn og voksen. Det er en vidunderverden af scenarier fra hele verdenen og mange begivenheder som er bygget op af – kan jeg kun gå ud fra – nogen entusiastiske modelbyggere med en god portion lun humor. Det er så detaljeret at det kan tage pusten fra dig, og så detaljeret at den røver tiden uden du ligger mærke til det. Du bliver totalt grebet af det, og forsøger at se samtlige detaljer – hvilket er fuldstændig umuligt. Men kigger man bare en lille smule godt efter, så opdager man rigtig fine morsomme detaljer, blandet ind i de storslående udstillinger.
Der var så meget at blive begejstre over, at mit kamera løb tør for batteri undervejs, og så måtte jeg ty til mobilkamera resten af vejen, da klaphatten her havde taget det ekstra-batteri med, som hun ikke havde fået opladet! Men der er mange flere billeder at se fra stedet her. Eller endnu bedre – tag selv derned og se det. Jeg kan varmt varmt anbefale det.
Vi fik fuldt ud udnyttet fredag aften og hele lørdagen i Hamborg. Det var en dejlig tur, og vi kom trætte men glade hjem til Danmark igen. Det var en tiltrængt weekend for to. Den ene ud af to weekender, hvor der for mit vedkommende siden starten af oktober, ikke har været andre ting i kalenderen. En ud af to weekender siden starten af oktober, hvor jeg ikke skulle tænke på andre end mig og den bedste halvdel. Nu er der benzin i tanken til at klare de sidste weekender af året, som også er fyldt op. Om endnu en uge er der sidste arbejdsdag anno 2015, og om under to uger, skal jeg danse om juletræ med 13 andre dejlige mennesker. I år er og bliver en god jul.