Lasses eventyr
Da vi gik på påskeferie, havde vi drengene på weekend. Yngstebarnet, som går i 5. klasse, havde i to uger haft en stil for. De var stillet til opgave, at skrive et eventyr, som skulle indeholde nogen helt specifikke ting, og følge en bestemt form. Lasse var stødt lidt på grund. Han havde grublet over den længe, og havde også forstået rammen, men han kunne ikke rigtig få eventyret til at begynde. Han syntes det var lidt svært, det her med at digte en historie ud fra fri fantasi. Så da aftensmaden skulle laves, så tog Lasse sit hæfte og sin opgave med ud i køkkenet, og hen over madlavningen fik vi skabt et univers, nogen personer, nogen magiske evner, nogen fantasidyr og et spændingsscenarie. Nu var scenen sat, og det var Lasse som så selv skulle skrive selve eventyret, på baggrund af det vi fik digtet op. I lørdags, fik jeg en SMS fra Lasse, med billederne af sit færdigskrevne eventyr, akkompagneret med tak for hjælpen.
SMS´en kom, som vi var på vej i seng, så den bedste halvdel, blev puttet under dynen til højtlæsning af sin søns eventyr; eventyret om Fiona & Claus.
Der var engang en by der hed Skovby for 500 år siden. Der var en pige der hed Fiona. Hun havde lyst hår og når hun stod på et ben, så kunne hun få folk til at gøre hvad hun tænkte på. Hun havde en ven der hed Claus der boede i Skovby skov. Han havde nogen mærkelige kæledyr. Han havde en mus der hed Magnus som kunne brøle som en løve, en krabbe der hed Karl, som kunne se igennem alt og en flyvende flodhest der hed Frida.
En dag da Fiona skulle ud til Claus, sagde Claus at Elverfolket havde taget Karl krabbe til fange. De ville spise ham. Så fløj Claus og Fiona på Frida hen til Elverfolket, og så Karl var bundet fast. Fiona stod på et ben og ønskede at høvdingen skulle falde i gryden. Så faldt han i gryden. Hun ønskede også at de andre faldt i et stort hul, og så skete det. De gik hen til Karl og bandt ham op, og så fløj de hjem til Claus igen, og levede lykkeligt til deres dages ende.
Se dét var et rigtigt eventyr. Godnat, og sov godt.