-
Var det noget med en ny pyntepude?
Nogen gange vil man gerne have pyntepuder. Men de er som regel ret så dyre – i hvert fald dem som man aller helst vil have. Så jeg tænkte – hvorfor ikke forsøge at lave nogen selv. Frem fandt jeg stofrester, gamle dynebetræk som ikke blev brugt længere og strikketrøjer som havde udstået sin tjenestetid.
Jeg fandt arvesymaskinen frem fra loftet – eller rettere – den bedste halvdel var så dejlig at hente den ned fra loftet, og så var der ikke andet for end at prøve.
Et styk pude er nu produceret, og taget i betragtning at jeg aldrig har lavet en før – og det faktum, at jeg faktisk ikke er hel ferm til det der syning – så er jeg nogenlunde tilfreds.
Der skal lige syes et par knapper på bagstykket af puden. Det var ikke planlagt, men jeg lærte, at jeg nok skal sørge for at have lidt mere stof at gøre med, for at få enderne til at overlappe hinanden helt.
Der er flere puder på vej – det her var træningspuden. Jeg kan mærke at teknikken ikke er så vanskelig, når man først helt har fanget den, og med det aner jeg også muligheden for mange forskellige typer af puder. Måske jeg bliver den nye Hay producent inden for pyntepuder? If you can dream it, you can do it …. eller no´et 😉
-
Kollegaer i krig
Der er så mange som kender til flosklen “en glad medarbejder, er en god medarbejder”, men min erfaring er, at mange virksomheder hævder de aktivt sørger for at holde medarbejderne glade, men ikke gør det. Min virksomhed – og jeg især – gør også brug af den floskel. Men jeg vil vove den påstand, at vi rent faktisk også forsøger at følge den til dørs. Jovist kan man ikke have glade medarbejdere hele tiden. Der vil altid være tidspunkter og situationer, hvor virksomhed og medarbejder ikke er enige. Men hvis man har grundfundamentet i orden i forhold til den glade medarbejder, så kan man også klare de tilspidsede situationer langt bedre. I bund og grund handler det vel om gensidig respekt, accept og forståelse.
Der er mange måder at holde en medarbejder glad på. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert og sige, at jeg kender til dem alle, ej heller hvilke der fungerer bedst, eller hvorledes man skal gøre det. Jeg kan forestille mig, at det som vi (og jeg) gør ved vores medarbejdere passer til vores type virksomhed, men ikke nødvendigvis alle virksomheder. Så det handler også om at finde det som matcher sin virksomheds “stil”. Jeg har også mange måder, hvorpå jeg forsøger at holde mine medarbejdere glade på. Det lykkedes ikke altid, men i fredags var jeg sikker på at jeg gjorde dem glade. Jeg sendte dem nemlig endnu engang i Funcenter.
De kastede sig ud i både Ballebold, Bueskydning og Bubblesoccer. Der var sved på alles pander, tørhed i alle halse, og en så intens ivrighed efter at vinde, at en af deltageren, måtte tage en pause på ca. tre kvarter alt i mens han kørte til optikeren, for at få nødsmeltet sit brillestel sammen. Han nåede dog heldigvis tilbage til krigen med lasergeværet.
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=QLO2Wwm4SAw[/youtube]
Jeg har set opdateringer på Facebook i løbet af weekenden, hvor der bliver klaget over ømme muskler, og problemer med at gå op og ned ad trapper. Men frem for alt, har jeg også set tilkendegivelser som indikerer, at besøget skabte grin og glæde. Jeg tror jeg i morgen møder ind til medarbejdere som er glade, og hvor meget af den første time vil gå med at grine af, og genfortælle, fredagsarrangementet.
-
Arvedrivhuset
En af de rigtig gode naboer, skal have bygget et misundelsesværdigt drivhus, næsten et orangeri, her i foråret. Det erstatter et drivhus, som de har haft i en hel del år. Før de valgte at smide det på gul & gratis, fik jeg budet, og jeg kom hurtigt til beslutningen om, at det drivhus aldrig kom på gul & gratis. I stedet kom det over i min have, så jeg for første gang kan kaste mig ud i drivhuskunsten. Jeg har siden sidste sommer gerne ville prøve det, og nu kan jeg teste om det er noget jeg kan – og gider – inden jeg en dag render ud og investerer i et helt nyt.
I dag fik vi sat de sidste glas i. Der var røget et par stykker under nedtagningen og flytningen fra den ene matrikel til den anden. Med det klaret, og med et strålende solskinsvejr, som lynhurtigt varmede glashuset op, så snart det var lukket til hele vejen rundt, kunne jeg få mere eller mindre helt styr på hvordan jeg ville indrette det. Så det har jeg brugt det meste af dagen på, og jeg må sige at jeg umiddelbart er ganske tilfreds.
Jeg havde fra start besluttet mig at have højbede, og de kom på plads allerede i sidste weekend. Men før jeg fik lukket til, gav det ingen mening at begynde på resten. Men et såbord med det tilbehør man nu engang bruger, var tiltænkt, og det er nu også brugsklar.
Da bordet var sat op, så kunne jeg begive mig i gang med det sidste af det, som kan sættes igang nu. Krydrerurterne som blev sået for en uge siden er kommet derud, og min koriander spirer allerede. Oregano, og en ordentlig portion karse (jeg elsker karse) er blevet sået. Almindelig salat, brøndkarse og rucola er nu også sat i sving, og så kunne jeg ikke dy mig for at være lidt pyntedukke også.
Jeg har fået sat aspsargeskartofler i et af de helt store højbede, så vi tidligt kan begynde at få nye kartofler, ligeså med lidt gulerødder. Jo – man kan sagtens dyrke både kartofler og gulerødder i drivhus. Der er to højbede tilbage, hvori tomater og skoleagurker skal bo. Men vi venter lige lidt med at sætte dem i jorden.
Et oliventræ har også fundet vej derind. Ikke fordi jeg regner med, at jeg kommer til at høste dem, men bare fordi jeg gerne ville, og fordi jeg kan.
Jeg har hygget mig gevaldigt med drivhuset i dag, og jeg glæder mig til at skulle lege mere med det som årstiden skrider frem. Hvem ved? Måske jeg inden for de næste par år, bliver så fascineret af det, at jeg opgraderer arvedrivhuset, til et helt nyt med plads til meget mere?
-
Malermester
Projekt gyngestol til den gravide veninde, kan nu gå ind i sin næste fase. Efter den er blevet godt og grundigt slebet ned, har jeg her i ugen gået og ventet på, at farverne til den skulle komme. De farver jeg har tiltænkt, er ikke tilgængelige i almene butikker, så jeg måtte ty mig til internettet. Her fandt jeg så til gengæld også præcis de farver jeg har i mit hovede
Nu står den gamle 1920er gyngestol og trækker vejret, efter den har fået første omgang grunder. Jeg når også grunderomgang to, og den sidste, inden mørket falder på, og så håber jeg vejret holder uden regn og alt for megen vind i weekenden, så jeg kan få den malet den færdig udenfor.
…og nej – der kommer herfra og til den er helt færdig, ikke helhedsbilleder af den. Selv om den gravide veninde godt ved, at hun får den som barselsgave, så kan jeg trods alt holde bare en lille smule mystik i live, ved ikke at give helhedsindtrykket før den skal afleveres. Men små glimt; det kan det godt blive til.