Forårsfornemmelser på en lørdag
Jeg har hørt og læst mig til, at det ikke er alle steder i landet, at man har haft en forårsagtig lørdag. Men lad mig blot sige, at her i Lørslev, har det været præcis det. Høj solskin, flok blå himmel og minimal vind. Sådan en dag, hvor man bare ved den er spildt, hvis man bruger den indendørs, og sådan en dag, hvor man slet ikke kan lade være med at lave noget.
Så jeg gik i drivhuset. Det har stået og ventet på en forårsdag, som inviterede mig til at gøre de første tiltag til en ny sæson. Gennem vinteren er der røget et par ruder, og de skal nok blive skiftet inden vi for alvor går i gang. Men inden da, fik jeg ryddet til side og ud, af de ting som har brugt drivhuset som opbevaringslager igennem efteråret og vinteren. Jeg fik vendt jorden i de forskellige bede derinde, tilføjet en anelse nyt jord, og smidt gødning hen over det. Jeg tog min højttaler med ud, og så fandt jeg skovle, håndrive, krukker og diverse frem for at hygge mig i glashuset i et par timer.
Jeg fandt de stedmorblomster frem, som en kollegas mor fik hentet ind her i løbet af ugen, og fik dem plantet i forskellige krukker, og de står nu beskyttet ude i drivhuset, hvor de skal hygge sig, og gro lidt, inden de skal ud og pynte i landskabet omkring matriklen.
Jeg fandt også nogen såfrø frem, og jeg har taget chancen og sat tre hold dild og to hold tomater igang. Så får vi at se om det er for tidligt, eller om det lykkedes dem at få fat i den varme der så småt – og i sær i dag – er ved at indfinde sig bag glasset. Jeg fik rykket godt fra hånden, og det glæder mig, at mit drivhus nu igen begynder at spire, og at det igen er dekorativt at se på også. Det er altså lidt pænere når der er liv derinde, frem for ingenting.
Nu vi var i gang med en slags forårsklargøring, så var vejret også til, at jeg kunne få ryddet ud, op, støvsuget og vasket Sally the Skoda ned indvendigt, så også hun blev fin og en fornøjelse at være inden i igen. Da det var gjort, smed jeg Bailey ind på forsædet, hægtede ham fast i hundeselen, rullede vinduet ned, og lå rute mod Hjørring for at give Sally et bad udvendigt også. Bailey fik sin første forårstur, hvor hans ører og snude blafrede i forårsvejret på Sæbyvej.
Han så dog ikke ud til at han syntes det ville være nogen oplevelse at sidde inde i kabinen mens Sally blev maskinvasket (det synes jeg ellers at huske var ganske sjovt, da jeg var barn), så mens hun blev rengjort, fik han lov til at tisse på flagstængerne og skiltepælene ved tankstationen.
Nu er to af de ting som kun er mine, forårsklar og klar til mere. Solen skinner stadig, og himlen er fortsat blå. Lad os bare få mere af det.