-
Heidis sommer
Stilheden fra fronten brydes. Jeg er midt i en sommerferie… eller rettere, lige gået ind i den sidste af en tre ugers sommerferie. En sommeferie, hvor der ikke var nogen som helst planer om at flygte ud i hverken Danmark eller udlandet. Blot en sommerferie, hvor jeg kunne lave lige det jeg havde lyst til, eller absolut ingenting, hvis jeg ikke gad noget. Den bedste halvdel har i år ikke sommerferie på samme tid som jeg, så det har været, og er uger, som jeg har helt for mig selv. Indtil videre har det været en fremragende sommerferie.
Der har været ture ud i naturen, ture ud til kaffedrikning & spontan shopping med veninde, oprydning i en masse skabe (jo – det blev faktisk gjort af lyst!), oprydning på kontor som også var lystdrevet, omend det også trængte, flytning af høns til nyt fint hønsehus, hygge med hunde og kat, helt i bund med vasketøj – alt i alt har jeg bare dalret, og ladet lysten bestemme.
Selv om vi parmæssigt nu holder sommerferie forskudt i år, så er der alligevel nogen dage, hvor vi kan lege en lille smule parferie. Han har taget et par afspadseringsdage, og vi har siden i fredags og til og med i morgen kunne lege lidt ferie sammen. Det er nu heller ikke fordi vi her har haft, eller har, de store planer. Men vi har muligheden for at lave dem, hvis vi gider. Det gad vi godt i lørdags. Så vi tog til Aarhus, for at besøge Den Gamle By. Vi var der sammen for seks år siden, og lavede dengang en aftale om, at vi ville afsted igen, når deres 1974-kvarter var begyndt at være på plads. Det er det nogenlunde nu. De bygger og tillægger stadig ting, men det er nu så langt, at det godt kan besøges og opleves. Men vi tog os tiden, og sørgede naturligvis for også lige at genbesøge det som daterer hundrede år før 1974 – det er altid så hyggeligt.
Efter vi havde travet brostene igennem, nåede vi endelig til 1974. Den lille bydel der er indrettet efter mit fødselsår, og jeg er blevet en gammel nok årgang til, at kunne repræsentere et helt afsnit på et museum! Jeg glædede mig sådan til at se det, for der ville jeg kunne støde på ting som jeg sikkert havde glemt alt om, men genkendte, og meget mere.
Det helt store trækplaster i denne bydel, er naturligvis de 12 (tror jeg det er) forskellige lejligheder der er stillet op, som afspejler tidens livsstil alt afhængig af, hvem og hvad man var i 1974. Omend mit børneværelse ikk så helt ud som ovenfor, så kan jeg da i allerhøjeste grad genkende stilen, farverne og også både globus, røde kufferter, dukken på hylden, tavlen på væggen og bondegården på kommoden. Igennem de mange lejligheder fik jeg vitterligt en oplevelse fra min barndoms tid, og det er sgu da skægt at blive mødt af sin egen fortid, og fascinerende hvor mange billeder, lyde, oplevelser og følelsestilstande der bliver vækket til live, når man genser det som man kan huske fra fordums tid.
I en af stuerne stod der på reolen en “Kvindens hvem, hvad hvor” kalender fra 1974, hvor fruen sirligt havde noteret, hvad dagene igennem året var blevet brugt til. Når man nu står med sådan en i hånden, så skal man da lige se, hvad Lis & Arne lavede den dag, jeg selv blev født.
Mens min mor fødte mig, og min far skålede en fødselsbajer med Carsten, sad Lis & Arne og spiste aftensmad hos Margrethe & Søren alt imens de lyse nætter endte.
Alt det skete i en tid, hvor portoen på at sende brev var en markant anden end den er i dag, og hvor postbudet ofte fik sin formiddagskaffe hos bondemanden, samtidig med at børnene i børnehaven oplevede både lidt anderledes pædagogtyper og en anden nærhed end i nutidens børnehaver.
Da vi trådte ud af den sidste bygning var der en halv time til lukketid, og vi havde – på trods af tidligere besøg i det øvrige af den gamle by, formået at bruge seks timer i fortiden.
Lige nu er vi igen i nutiden, og folk himler op omkring det manglende sommervejr. Jeg har gennem min ferie holdt skema med, hvad mine dage er gået med, krydret med vejrsituationen for hver dag. Jeg er nu på dag 14, og der har immervæk kun været én dag, hvor der regnede hele dagen, 3 dage, hvor der har været byger, men 10 dage hvor der har været tørvejr – mere eller mindre overskyet og ikke en dag under 19 grader. Ja – det er ikke definitionen af sommervejr, som officielt lyder på 25 grader, men mine damer og herrer; det er altså det som kaldes en fuldstændig normal dansk sommer. Den har altså ikke været så frygtelig. Den har været ganske fin, og jeg har da kunne være i shorts alle dage, og de fleste dage også kaste mig ud i udendørsaktiviteter uden at skulle have hverken regntøj eller paraply med.
I dag pakker vi bilen lidt før aftensmad, og så tager vi til Tylstrup, hvor der ligger det mest fantastiske shelter område med både bålhytte og sø. Vi tager begge hunde, madrasser, soveposer og bukkebøffer med, og så tager vi en bålmiddag, naturaftenshygge og overnatning ude i det fri.
-
Mazda Vs. Crosslander
I løbet af i år, har jeg indfriet al gæld i min Sally the Citygo. Tre år før tid. Jeg er ret stolt over, at jeg har ladet min fornuft vinde over min lyst i forhold til afbetalingen. Det ligger absolut ikke til mig at være så fornuftig i mine økonomiske anliggender, at jeg betaler mere end jeg skal. Men det har jeg gjort på mange ting gennem de sidste par år, og det er jeg nu ret stolt af. Med det kommer der også muligheder for drømme. Sally kan sagtens tage flere års tørn mere, men jeg har de sidste par måneder – efter jeg nu kan se, at jeg snart er ved vejs ende – drømt om at skifte hende ud med noget andet, når hun er blevet økonomisk uafhængig. Så jeg er begyndt at kigge, undersøge, mærke efter, og i dag prøvekørt nogen af de biler som jeg er lidt småforelsket i.
Vi startede i en Mazda. Ret beset er det Mazda 6 (ikke stationcarversionen) jeg er forelsket i. Den er simpelthen så smuk. Men den er også dyr. Dyrere end jeg har lyst til at give. Så vi valgte at rulle en tur i Mazda 3, da den sørme også er pæn. Jeg ville gerne mærke om den var ligeså god at køre i, som jeg synes den er pæn at kigge på.
Treeren er også lidt nemmere at komme til rent kroner og øremæssigt, så den er et godt bud, hvis nu man ikke har lyst til at kaste alt for mange penge i et køretøj. Vi rullede på både motorvej og landevej, og der er ikke noget at sætte en finger på. Den passer mig godt.
Så er der bare det, at jeg min ultimative drømmebil er en Jeep Cherokee. Den kommer jeg aldrig til at eje fordi jeg synes det er latterligt, at give så mange penge for en bil, og fordi den rent brændstoføkonomisk ikke imødekommer mit pendlerbehov. Men den drøm gør, at jeg altid har haft en forkærlighed for jeep-lignende biler. Men det er mange gange med dem, som det er med Jeep´en. Det kan ikke svare sig at købe sådan en, når man er en pendler som mig.
Men så alligevel. Opel er just kommet ud med sin Crosslander i både benzin og dieselversion. Den stod også klar til prøvetur hos opelforhandleren i Hjørring. Så som Mazdaen fik den en tur på både motorvej og landevej.
Ved endt kørsel synes jeg stadig at både Mazda 3 og 6 er sindsyg lækre biler, men jeg kan godt mærke at de ikke er i spil mere. Crosslanderen er absolut et rigtig godt bud på, hvad der skal afløse Sally inden for det næste års tid. Den har Jeep looket som jeg har en forkærlighed for, den kan købes for en pose penge som jeg synes er rimelig for det bil du får, og den kan hamle stort set op med Sally i brændstofsforbrug i sin diesel version.
Jeg kommer nok til at tage et par prøveture i den igen, og måske jeg også skal ud at prøve nogen andre. Men når man mærker noget som føles rigtigt, så er det nok fordi det er rigtigt,
Det er ikke lige nu og her jeg skal have den. Jeg har tid til at undersøge noget mere, og følge med i, hvad der kommer af almen-bruger udtalelser over de næste par måneder som Crosslanderen kommer ud på landevejene. Jeg har tid til at vente på den, hvis jeg vælger en de ikke lige har på lager. Jeg har tid til at finde ud af, hvad økonomien er i den i forhold til bank vs. bilforhandler, da min bank faktisk godt kan være med på den front. Jeg har tid til også at regne al min private økonomi ud i forhold til Sally vs. Crosslander og derigennem komme til en rigtig fornuftig og gennemundersøgt samt sikker konklusion. Men den er sgu nice!