179.871/1.825

I dag for fem år siden, afhentede jeg min første – og indtil videre eneste – helt spritragende nye bil. Sally the Skoda bliver i dag fem år, og jeg er stadig ligeså glad for hende som den dag jeg rullede ud af bilforhandlerens indkørsel

Dengang jeg tankede hende op, havde hun kun rullet 15 km. Tre år senere var det løbet op i noget mere, og her to år yderligere efter, har pendler turen mellem Aalborg & Hjørring sat sine spor på kilometertælleren.

Hun har været en ualmindelig stabil dame, og hun har kostet mig meget meget lidt i reparationer. Faktisk har der ikke været reperationer af nogen art, som ikke hører til almindelig service. Så hun har fået nye bremseskiver to gange, hun har fået lavet stenslag fire gange, og udskiftet forrude på grund af samme to gange. Hun har fået skiftet blæseren, men det var på fabrikantens regning, da de fandt ud af at det var en kendt fejl, og så har hun for nylig fået et enkelt nyt kødben. Men det har alt sammen været en del af forventet vedligeholdelse, når man nu kører så mange kilometer som Sally gør. Hun er driftsikker som bare pokker, og hun er billig på alle mulige fronter. Jeg har været, og er stadig, glad for hende.

Men hun ser ikke helt ny ud længere. Hun har taget sine knubs. Der er et par buler hist og pist, som egentlig burde have været lavet, men som ikke er blevet det.

Før nogen begynder at på råbe sig noget om kvinder og kørsel, så lad mig lige understrege, at der er ikke en eneste af de buler som Sally har, som jeg har forudsaget. De to buler hun triller rundt med, er begge på baggrund af at hun er blevet bakket ind i over to omgange. Hun holdt ligeså stille i sin indkørsel begge gange, da en foranparkeret bil – over to forskellige omgange, inden for kort interval – bakkede lige ret op i hende. Vi peger ingen fingre her, men vi siger blot, at det ikke er noget hverken Sally eller jeg har nogen skyld i.

I dag fylder hun fem år, og selv om jeg er umådelig glad for hende, og på trods af hun ikke fejler andet end et par buler, så er jeg så småt i processen med at finde hendes afløser. Jeg ved jo godt, at når jeg fortsat skal køre den pendlertur som jeg gør de næste mange år, så vil småreperationerne så småt begynde at indfinde sig. Hun skal til at videre til en, som måske ikke har planer om at køre 120+ kilometer hver dag på motorvej, men en som bare har brug for en lille stabil og meget økonomisk “konebil” til daglig brug.

Når man kører så mange kilometer, og både i by og på land, så bliver man lidt medtaget og beskidt. Så i dag skal Sally i anledning af sin fødselsdag forkæles. Der er bestilt rengøring til hende, så hun kommer til at funkle både ind- og udvendigt. Selv om hendes afløser er fundet, er den endnu ikke købt og Sally skal gerne lige fragte sine passagerer i nogen måneder endnu.