Når en jæger skal ud at jage
Da jeg for små 10 år siden flyttede ind hos den bedste halvdel, var et af de ufravigelige krav, at jeg ville have ét rum som var 100% mit. Et rum, hvor jeg kunne opholde mig, når jeg bare ville have total fred, og hvor ingen kunne eller skulle blande sig i hverken indretningen, ordentligheden eller gøremålene i det rum. Det rum fik jeg
Lige her til morgen, er jeg ekstra glad for, at det krav blev hørt og gennemført. Ude i mit køkken har manden lige nu et “før-jagt-møde” med fem andre hærdede jægere. De får lidt rundstykker, kaffe og en bette gibbernakker, før de skal ud på jagtmarkerne, og det er ikke småting der bliver talt om derude omkring bordet.
Jeg elsker ikke rummet i dag, fordi jeg så kan blive fri for deres mande- og jagthørm, men fordi jeg kan sidde lige på den anden side og høre alt det de ikke ville sige, såfremt jeg sad sammen med dem ude ved bordet!