Bytte bytte købmand
For mit vedkommende, er jeg i denne weekend inde på den sidste strækning, hvad dansk jul angår. I morgen, søndag, flyver husbonden og jeg til New York, og bliver der indtil den 28. december. Det betyder også, at jeg skal have alt jule-tam-tam overstået inden da, heriblandt bytteri af diverse gaver
Jeg har hele ugen haft fri, for netop at få styr på blandt andet det, og torsdag, var jeg på gavebesøg hos min fader, for om aftenen at drage mod Frederikshavn til bytteri – og dejlig middag på Empire – med en af mine tre bedste, og ældste i bekendtskabsår, veninder. Hun fik sine, jeg fik mine.
I går stod den på Aalborgturné, hvor jeg kaffedatede den anden af mine bedste veninder om formiddagen, for så at mødes med den sidste af mine tre besties sidst på eftermiddagen, hvor vi fik lov til at teste den nye veganske resaurent, Nordu, som har sin åbning pr. 5. januar. Herefter afsluttede vi dagen med hygge the og endnu en gavebytning gik for sig, inden kursen blev lagt mod Lørslev igen.
Gaverne står nu alle på mit køkkenbord, og jeg er stadig i gang med at debattere om de skal åbnes inden jeg tager afsted, eller vente til efter jeg kommer hjem. Tages med, kan de ikke alle; faktisk kun én. Resten må ikke tage plads i mine kufferter, da de skal fyldes op med godter fra den anden side af Atlanterhavet.
I aften afslutter vi gavebytteriet i Frejlev, hvor min mor og hendes mand holder den årlige “jule tam tam den sidste lørdag før jul”, hvor alle børn, svigerbørn og børnebørn fra begge sider samles, så vi alle kan mødes i juletiden. Så selv om jeg ikke er hjemme juleaften, så går jeg ikke glip af julemaden, da den bliver serveret efter alle de bedste traditioner i aften.
Når vi takker for julehyggen, overnatter husbonden og jeg på Lufthavnshotellet, og i morgen 10:20 er vi dem som er fløjet
Herhjemme installerer vi en hus- og hundesitter i hele perioden vi er væk. Vi er meget privilegeret at have denne mulighed, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at både hus og vovser er sikre i Freyas hænder. Vi tager afsted med en god fornemmelse og ro i maven
…og så kan du forøvrigt være sikker og vis på, at du kan følge med i vores eskapader i New York både på Facebook og lige her.
En kommentar
preben olsen
Kan i have en rigtig god tur hilsen po