Walkabout

Hjemmefra havde vi sørget for at bestille plads og billetter til de aktiviteter, vi vidste vi ville se. Dem har vi nu været igennem, og således har vi frie tøjler til resten af turen. Der er stadig en bunke af ting og steder som vi gerne vil se og opleve, men de fleste af disse er steder som ikke kræver adgangsbillet eller tidsbestilling. I dag var en af de dage. I småregn gik vi på en vaskeægte “Crocodile Dundee walkabout”, hvor vi blandt andet kom omkring følgende

Vi gik ikke i lige så lang tid som Dundee, men vi gik rundt i New Yorks gader omkring Wall Street og Broadway i fem timer, så der kom et par skridt i både ben og fødder, før vi ramte toget hjemad igen. På trods af de mange skridt, er vi ikke bange for, at vi ikke har flere steder at gå hen. Indgangen til Brooklyn Bridge fik vi i dag set, mens vi fik en lille hapser, og den er der også planer om at besejre inden vi tager hjem.

Men inden de mange andre ting som står klar til at blive oplevet, har vi i morgen en lidt anderledes dag, hvor vi ikke kommer til at opleve så meget på den turistagtige måde. I morgen er der gensyn for mig med min tidligere svigerinde og min tidligere svigermor. De bor ikke mere end seks kilometer fra vores Brooklyn matrikel. Der er aftalt at vi mødes med ex-svigerinden til frokost, og herefter er vi blevet inviteret hjem til min ex-svigermor, hvor ex-svigerinden også bor i en sammenhængende lejlighed. Jeg glæder mig, og jeg er ualmindelig stolt over, at jeg har formået ikke kun at holde en kontakt, men også en relation som gør, at jeg stadig kan komme på besøg og blive inviteret hjem til dem. Martin? Jamen han er skam da inviteret med … sådan kan skilsmisser og nye forhold nemlig også arte sig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *