Julemiddag
I dag er højtidsdag over dem alle i USA. Meget er lukket, alle kirker er åbne og der er stille i gadebilledet. Det er dagen, hvor morgenen starter tidligt med gaveåbning, morgenmad, kirkegang og så en julemiddag. Alt sammen i familiens skød
Vores familie sidder 6.000+ kilometer væk, hvor julemiddagen for længst er gledet ned, og hvor gavepapiret allerede er smidt ud. Men lige hér – 6.000+ kilometer hjemmefra, finder jeg familiens skød- Julemiddag hos Hodgson stod for døren, og ikke kun jeg bliver stadig budt til både hjem og bord, men det gør min “nye” mand også. Så efter en skøn morgenmad på den lille café Le Paris Dakar, fik vi badet og taget det pæne tøj på, for herefter at tage turen til E. 77th street
Det var en vidunderlig eftermiddag og aften. Der var lækker hjemmelavet mad, skønt selskab, en yderligere familie i form af tidligere svoger, min egen exmand, en kusine i familien og min exmands nevø som alle kom igennem på video for lige at sige hej. Det var fuldstændig som at komme hjem, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg stadig er en del af den familie, og at hjerterummet, gæstfriheden og glæden ved at have mig på besøg er ægte.
Min kære husbond faldt hurtigt ind i familiens varme, og de fandt hurtigt ham. På intet tidspunkt var jeg nær tanken om han nu også synes det var hyggeligt, eller om han følte sig lidt som et treide hjul. Han skabte sin hel egen relation til dem alle i løbet af dagen, og det var en fornøjelse bare at “høre til”
Vi kan slutte dagen af med smil på læben, en dejlig oplevelse og en følelse af tilfredshed i kroppen. Familie er hvor hjertet er, og lige her har jeg stadig en familie <3