Boxingday

Tiden er ved at være knap, og der er visse ting, som står på min liste der skal med hjem i kufferten. I dag er det den store udsalgsdag, så det var (fra min side) planlagt, at shopping; det skulle være i dag. Det ville være i dag, vi (læs: jeg) ville få mest ud af mine penge.

Inden turen ind til Manhattan fik vi fyldt depoterne op på Rosalia´s Cafe, og inden vi ramte selve butikkerne på Manhattan, passede det med, at vi skulle krydse Times Square først. Den havde vi endnu ikke fået at se, og det er bare et af de steder, man skal ramme når man er i New York. Så der stod vi og kiggede på alle de LCD plakaterne, og så den lille pæl hvorpå “The Ball” dropper om nogen dage, for at lukke os ind i 2023

Der blev spist frokost på Applejack på Broadway, og så fandt vi vej til Queens Place i Queens, hvor vi frekventerede butikkerne i indkøbscentret i nogen timer (læs igen; jeg gjorde). Der var tre ting som jeg ikke skal fra USA foruden: støvler, parfume og Victoria´s Secret undertøj. Det lykkedes mig i dag at ramme alle tre, og til rigtig gode priser – jeg var glad

I morgen er sidste dag på frie hænder, og vi har allerede dagen planlagt. Vi udnytter til det sidste, og når vi rammer værelset i morgen, er der kun turen retur til Newark Lufthavn tilbage. Ti dage får hurtigt ben at gå på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *