Åh som vi dog kan!

Der bliver fortsat arbejdet videre udenfor. Den bedste halvdels ryg er i markant bedring. Ikke helt i top, men i top nok til at han i denne weekend kan bidrage til forbedringerne, samt oprydningen omkring matriklen.

Jeg fortsætter med at slæbe blomster til huse. Der var et godt kup, og der blev således pyntet langt den ene jernbanesvælle som indtil videre er langt langs den ene side af indkørslen. Den indkørsel som den bedste halvdel for to uger siden langt om længe, fik rettet op på efter tre år.

De højbede jeg fik lanceret samme weekend, som indkørslen blev rettet til begynder at vise liv. Det virker. Små totter er dukket op der, hvor der er plantet ærter og salat. Ligeledes – tror jeg nok – der hvor kartoflerne er plantet. Jordbærende er der ingen tvivl om at de allerede er en succes.

Alt imens jeg får jord under neglene, fortsætter den bedste halvdel med det projekt som drengene påbegyndte i sidste weekend; nemlig at vælte værkstedsskur og carport. Stykke for stykke bliver den pillet ned.

Heldigvis har den bedste halvdel besluttet sig for, at slå to fluer med ét smæk. Frem for at lade brædder ligge og samle støv, veksler han trofast imellem nedpilning og savning.

Det gode ved savningen er, at han nu kan lagre det i det brændeskur som også har fået en overhaling inden for de sidste par uger. Nu kan brædderne ligge og tørre i fred og blive klar til vinter optænding; for det er der nemlig kommet tag på!