Som du dog har været savnet!

Du kære ægte sommeraften; åh som du har været savnet. Det er først nu, nu du endelig er her vi opdager, hvor savnet du egentlig har været. At afslutte en dag, og en arbejdsuge, med dig kan altså ej måles med noget andet.

Vi har brugt dig til at indtage aftensmåltidet på terrassen, hvorefter vi tændte bålet. Hurtigt blev pandekage panderne hentet ned fra loftet, en pandekagedej lavet og derefter forvandlet til lækre pandekager bagt over flammerne af et par drenge, som udtrykte “sikke en dejlig måde at starte weekenden på“. Jeg er helt enig.

De blev indtaget – også på terrasse – med velbehag, og eftersom det var drengene som havde lavet dem, var det naturligvis jeg og den bedste halvdel som ryddede bordet bagefter. Akkurat som de ryddede bordet efter aftensmaden. Det skal vel være det samme begge veje rundt.

Du kære sommeraften. Legepladsen ved siden af vores matrikel takker dig også. Den har stået ensom hen i alt for lang tid. Nu er den vågnet. Der vrimler med byens yngste børn, som samles i flok. Drenge på klatrestativer, og tøser klynget sammen på kurvegynge, alt imens den medbragte mini-højtaler i cykelkurven lader musik strømme hen over dem alle.

Mens tøserne fnidrer og fniser, og snakker om alt det de voksne ikke må høre, forsøger husets yngste barn at imponere. Han runder sin allerførste runde fødselsdag på søndag, og synes egentlig ikke pigerne er så særligt interessante endnu – men derfor kan man jo godt bruge sommeraftenen på, at vise at man er en frygtløs ung herre.

Du kære sommeraften – du lokker med dufte og gensyn med farver og blomster, som vi næsten havde glemt. Din stadige fremdrift dette år, gør også at nogen af de første vi så, nu er gået ind i næste fase. Men mens de falmer i farverne, imponerer du os med andre og nye for en stund.

Du kære sommeraften – åh som vi har savnet dig, og åh hvor er vi glade for at du langt om længe er her. Bliv bare lidt endnu…