Pyyyhhh…..

Hvem behøver fly, taxa, bil, båd og udenlandsk valuta i hænde for at få godt sommervejr? Vi har i år valgt at bruge ferien i Danmark, og det er da indtil videre et ualmindelig godt valg.

Haven byder på stadig fremgang. Ærterne sveder i varmen og har, efter en hel del dage uden vand, fået lidt i dag. De skal ikke mangle, nu de er gået i blomst.

Ærterne kommer

I starten af juni holdte vi fødselsdag for de to unge herrer i huset. I den anledning medbragte svigerinden endnu en af mine absolutte yndlinge; en lavendel. Den har stået og hygget sig ude på terressen, og har lige som højbedet fået lidt vand i ny og næ. Imod alle odds, når man tænker på alle de andre stakkels blomster som har måtte lade livet i min mangel af grønne fingre, er den nu også fyldt med smukke dyb lilla lavendelblomster.

Den lever også

I et af havens hjørner, står et kæmpe kirsebærtræ. Det plejer at give godt, dog ikke sidste år. Men i år ser det ud til vi igen får kirsebærregn – de første er allerede begyndt at rødme.

Kirsebær

Alt imens solen brager igennem, og sommeren viser sig fra sin allerbedste side står man og er lidt ambivilent. Man ved man skal være super glad for varmen og solen, og udnytte den max, men samtidig er der også en lille stemme inde i hovedet som siger “pyyyhh hvor er der varmt – næsten for varmt”. Men man kan få i både pose og sæk. Under parasollen finder man skygge, og under den kan man nyde vejret til fulde.

parasol

Under den skal vi også, for gud hvilken gang i år, spise aftensmaden som igen bliver forberedt på grillen. Åh du danske sommer – du er sgu nu dejlig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *