Driving Mr. Bailey
Hverdagen har meldt sig igen efter tre ugers sommerferie. Lige om lidt venter den første weekend efter opstart – og uha da et vejr vi går på weekend til. Man skal da vist være et skarn, hvis man i år vil beskrive sommeren som alt andet end lige efter bogen.
Igennem ugen har jeg haft husets nye beboer med på job. Han er i gang med at blive hjemmetrænet. Han har vært hjemme alene i en times tid af gangen i løbet af den første uge vi havde ham, og ligeledes i denne uge. Men fra at gå fra en time til otte timer alene, er lidt for stort et spring. Så han har været med mig på job – og han blev taget imod med smil, glæde og åbne arme.
Vi har investeret i et hundebur til transport i bil, som står i den bedstes halvdels stationcar. Det passer ikke ind i Sally the Skoda, så han har skulle lære at køre som passager på forsædet. Det er gået ud over alle forventninger. Efter små fem minutters kørsel, ligger Bailey sig til rette, og så er han ellers helt væk i drømmeland indtil jeg stopper bilens motor.
I går aftes var Bailey alene i 2½ time. Naboerne fortalte, at han kort efter vores “forsvinden”, var ude i løbegården og bjæffe lidt, smuttede ind, kom ud igen, bjæffede lidt igen, og så var der ikke mere der. Da vi kom hjem lå han bare og snorkede. Ligeså vel som han har gjort de andre gange, han har været alene. Så det lader til, at han ikke går i panik.
I dag tester vi. Jeg har ham ikke med på job i dag. For det første er der udsigt til så høj varme, at jeg synes det var synd han skulle transporteres i en bil, og derefter være i syv timer på en arbejdsplads, hvor der ikke er den samme kølighed som vi kan tilbyde derhjemme. Addér det med mange mennesker og så videre (selv om han er glad for at lege med dem), så vurderede vi, at i dag havde han vist bedst af ikke at komme med.
Det blev også i dag, fordi fredage byder på arbejdsdage for den bedste halvdel som slutter til middag. Dermed kan han være hjemme efter kort tid. Bailey vil således være alene hjemme i lige knap fem timer i dag. Det skal jo testes, og det er ikke alt for lang tid. jeg tror det er os som er mest tænkende over det, end Bailey egentlig er.
Jeg forventer at han overhovedet ikke har taget notits af det. Men jeg er alligevel lidt spændt. På søndag skal han være alene igen i ca. samme antal timer, og så får vi at se om vi starter fase to på mandag, hvor vi lader ham være hjemme hele dagen, med den undtagelse at bedste halvdel lige dropper hjem i sin middagspause, for ikke at gøre det alt for lang tid endnu.
…men ih hvor er der mange som er gået forgæves for at hilse på Bailey i dag 🙂