Sensommerens udekøkken
Det skal da i hvertfald prøves. I særdeleshed fordi, der i knækket af vejen står en række af mirabelletræer til offentlig plukning. De er tæt på at vælte af al den frugt der nu er klar til at blive plukket. En ordentlig balje blev hevet ned og bragt til huse
…. havde jeg vidst, hvor kompliceret det var at udstene de frugter, er det ikke sikkert jeg var gået i gang med projektet. Men med hjælp fra et par raske drenge, fik vi det klaret, og mirabellerne simrer nu lystigt i gryden.
Grød skal det nok blive til – hvordan det tager sig ud og smager til slut, finder vi ud af i aften.