Hvor blev mit bryggers af?

Wheres´ my room

Der ligger han. I bryggerset, hvor han ofte søger ned for at både køle af, og for at slappe af, og der hvor han opholder sig, når vi ikke er hjemme. Men pludselig er alt ikke som det plejer.

Bryggerset har længe været mit smertens barn i huset, og til dels også den bedste halvdels. For mere end et år siden fandt – vitterligt fandt – vi nogle fede klinker, som vil gøre sig ualmindelig godt dernede. Vi fandt nok af dem til at de sagtens kan dække hele bryggerset, og køkkengulvet med. Allerede dengang var bryggerset et smertens barn. Men her ridder vi bestemt ikke altid den samme dag som vi sadler. I stedet forsøgte jeg tidligere på året, at gøre det bare en anelse mere anstændigt, indtil den dag hvor vi for alvor skulle ud over stepperne. Nærmere er vi ikke kommet. Planerne er der. Men igangsættelse er en hel anden sag.

Lige indtil den bedste halvdel besluttede sig for, at han havde brug for et nyt og større våbenskab. Det kunne han hurtigt nok finde, da den beslutning var taget. Det er så stort, at det på ingen måde kan stå der, hvor det nuværende våbenskab står, så igår da våbenskabet var købt, stillede jeg spørgsmålet: “..og hvor har du så tænkt dig det skal stå?” “I bryggerset” svarede han. “Jo jo, men det er jo ikke klar til at modtage et sådan skab, og jeg gider altså ikke at have sådan et monstrum til at stå og fylde et tilfældigt, upraktisk og uskønt sted i huset på ubestemt tid”. I dag da jeg ankom hjem fra jobbet, havde den bedste halvdel allerede fyldt sin trailer med skabsarrangementet fra bryggerset, og er lige nu i Bauhaus for at se på noget fundamenthalløj til vaskemaskine og tørretumbler. Det efter at han allerede har brækket vægfliserne ned også.

Broken up room

Han har forsøgt at få fat i en bekendt, som er ferm til det der med tapetsering, og han har udset sig værktøjet der skal til, for at brække fliserne på gulvet op, så de fundne klinker også kan blive lagt. Han har sågar allerede planlagt, at der ikke skal være fodlister, men fliselister i stedet.

Så nu er projekt bryggers vist endelig på vej. Det tog kun et våbenskab, at få det sat i gang!

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *