Julens startsskud

For fjerde år i træk, har jeg været nede hos en af venindernes mor. Hun har en i sin lille lade, et mekka af alskens skønne småting, som gør sig forbandet godt, i f.eks. juledekorationer.

Fire år i træk, har hun lagt lokale og materiale til – og jeg er taknemmelig for at hun gør det. Sidste år blev vi enige om, at nu vi havde gjort det tre år i træk, så måtte det vist være det man kalder en tradition – og det blev vi også enige om i år, at vi efterhånden sagtens kan kalde det.

Vi hyggede med tungen lige i munden, og til tider råvildhed over hvorfor pokker vores aldrig kom til at se ud som vi håbede, hvorefter mor Lone så lige vupti-snupti fiksede den, så den lignede en million. I tre timer arbejde vi på vore kreationer, og i år gjorde jeg det helt selv – uden nogen form for hjælp. Det blev til både juledekorationer og en krans til døren. En krans som jeg forøvrigt selv flettede, med grene som jeg selv havde fundet.

Lige nu bugner køkkenbordet med dekorationer. Men ikke dem alle er til mig. To af dem, sammen med kransen, bringes med på jobbet i morgen. Her har jeg nemlig tre personer, som hver i sær skal have dem i gevinst. De har selv ønsket det i gevinst, så dem får de da. Og så er det vist lige før vi kan sige, at julen så småt er i gang.