Afgrødsplaner

Jeg har haft planer siden sidste forår og sommer. Drengene sørgede for, at jeg fik større plads at drømme om i løbet af sidste sommer, da de begyndte at vælte vores faldefærdige redskabsskur. De fik det hurtigt revet ned, og har løbene igennem efteråret, vinteren og det tidlige forår syslet videre med det. De har banket betongulv op, fjernet sten og rodet rundt i jorden til den store guldmedalje. Det har efterladt et hul som jeg øjnede muligheder for.

Sig nærmer tiden, hvor den drøm skal føres ud i livet. Så to trailer jord blev (gratis) hentet på genbrugspladsen, og fyldt i hullet, og i påsken skal hullet forvandles til køkkenhave. Højbedskasserne, som sidste år udgjorde køkkenhaven, får anden funktion i år, og jeg har fundet modet til at trappe op. Så jeg har lagt planer for, hvad den kommene køkkenhave skal indeholde.

Der er plads til meget mere i år takket være drengene. Sidste års afgrøder rakte lige til et par måltider, og ikke ret meget mere. Det laves der om på i år. Der er gengangere i form af kartofler og gulerødder, men jeg kaster mig ud i nye kunster og forsøger mig med bønner, porrer, knoldselleri (som jeg elsker) og spinat. En spinat som forøvrigt allerede står og forspirer i køkkenet.

Mine to højbedskasser er blevet til fire, og de skal bestemt ikke bare efterlades til forfald. De skal også have sine funktioner, og de to af dem skal indeholde to afgrøder som jeg også holder uendelig meget af. En hel boks kun med ærter, og en boks kun med jordbær.

De to sidste kasser skal have funktionen som urtebeder. Deri bliver der plantet timian, basilikum, hvidløg og rosmarin. Nogen af disse urter er også allerede i fuld forspiring, så de er snart klar til at komme ud i deres permenente hjem.

Måske der også i de to sidste kasser, bliver plantet lidt salatblomster og/eller lavendler – måske noget helt tredje. Det finder jeg ud af i påsken. To ting er i hvert fald sikre. Det hele skal klares i påsken, så jeg håber på godt vejr, og endelig er det også sikkert at jeg får sorte negle.

Jeg glæder mig til at få liv i haven igen, og jeg glæder mig til at se det vokse for til sidst at blive spist med meget stor fornøjelse.