Solitude

Den bedste halvdel har bagi i sin bil et bur til Bailey. Heri sidder han, hver gang han er med ham ude at køre. Det første sted, Bailey går hen, når han bliver lukket ud af hoveddøren, er bagved hans bil. Han håber hver gang på, at nu skal vi ud at køre og står bare og venter på at blive lukket ind i buret. I foregårs stod buret åbent, og ligeledes gjorde bagklappen. Ind sprang Bailey, og han var ikke til at drive ud. Så han fik da lov til at sidde. Efter en god time, skulle vi ud at køre, og han skulle ikke med, så vi måtte næsten trække ham ud af buret.

Bailey og jeg er næsten lige kommet hjem fra en lille bytur. Da han bliver lukket ud af min bil, stiller han sig bagved den bedste halvdels bil. Jeg åbner bagsmæk og bur, og ind hopper hunden.

Vi har tjekket om han vil ud. Men han vil vist gerne blive. Jeg tror ikke han regner med, at vi lige skal ud at køre. Jeg tror, at han vitterligt bare godt kan lide at være i sit bur. Så han er blevet udstyret med vand og med åben bagsmæk, og så kommer vi og åbner engang imellem for at se, om kræet vil ud. Indtil videre vil han ikke. Han ligger og nyder forårssolen i sit helt eget domæne.