Så har man også prøvet det
Jeg har prøvet noget for første gang i dag. Selv om jeg, om ikke så længe runder de unge 40, så er jeg aldrig nogen sinde kommet hjem til blomster stillet foran min dør. Det har jeg nu. Pænt stod den og ventede på mig ved ankomst hjem fra jobbet. En smuk buket.
Jeg blev helt rundforvirret. Den bedste halvdel er god til at komme med overraskelses buketter, men jeg kunne ikke forestille mig, at han ville bestille dem med levering ved hoveddøren, så jeg var lidt i vildrede over, hvem pokker de kunne være fra.
Indeni var kortet som gav mig svaret. Jeg har med fornøjelse for nylig, hjulpet nogen med en lille sjov ting. Noget som jeg ikke ville have noget som helst for. Men for modtageren, på mere end ét niveau, gjorde det en forskel, og for mig var det vitterligt betaling nok for mig at se den glæde det gav, at jeg kunne løse udfordringen.
Giveren af buketten – ligeså meget tak til dig for den blomst, som din tak for min hjælp. Jeg er meget glad for den hjemkomst jeg fik idag, så tak fordi du gav mig den.