Skønduft
Jeg er aftensbader. Stort set altid er det om aftenen jeg går i bad. Jeg kan sagtens forstå morgenbaderne. Jeg forstår deres argument om, at de kan stå under den varme hane og vågne langsomt op. Men det er her jeg hopper af. Den halve time de bruger på det, kan jeg bruge på at sove. Jeg vil hellere sove den halve time mere om morgenen. Jeg er nemlig udpræget B-menneske, som fungerer i en A-menneske verden. Men for at jeg kan det, så vil jeg gerne sove den halve time mere om morgenen, og ergo går jeg i bad om aftenen.
Jeg er lige kommet ud af det, og jeg dufter dejligt. Jeg har i dag fået mine fingre i et af mine yndlingsprodukter; Tigi´s bedhead. Jeg elsker det, men jeg er Jyde som til tider har den holdning, at jeg simpelthen nægter at give ågerpriser for noget, som jeg personligt synes er ågerpriser. Tigis produkter hører under denne kategori. Jeg har slæbt kufferten fuld hjem med Tigi, når jeg har været i USA. Her snakker vi andre priser end i Danmark. Men når jeg løber ud, så løber jeg ud. Jeg har endnu til gode at købe et Tigi produkt i en dansk forretning.
Eller … det har jeg sådan set nu. For jeg er blevet ledt ind på en side, hvor jeg lige nu kunne få Bedhead til en pris som jeg ikke synes er åger. To store dejlige flasker til en samlet pris på kr. 200. Vel at mærke 750ml størrelser af både shampo og balsam. Det er derfor jeg dufter dejligt. Jeg har lige taget hul på dem, og jeg elsker det ligeså meget som jeg husker det. Siden er slet ikke tosset. Måske du kan finde noget derinde, som du mangler – det er ikke kun hårprodukter de har.