Bukke kan ikke lide min parfume!

Jeg har jo en jæger kæreste. Han har efterhånden bragt en del kød til fryseren, som han selv har hentet ude i naturen. Det nyder også jeg godt af. Men jeg har aldrig sådan for alvor været med ham på jagt. I dag blev jeg forespurgt, om jeg ville gøre ham selskab i jagttårnet. Det ville jeg gerne.

Aftensmaden blev indtaget inden, og som jeg sad og tyggede den sidste bid af den, fik jeg formaning om at gå i bad, inden vi tog afsted! “Ja du har jo nok taget parfume på idag, og det kan de altså lugte!”, sagde han. Så jeg stod under bruseren inden naturen skulle indtages, og turde ikke bruge den mindste dråbe sæbe overhovedet, og holdt mig langt væk fra samtlige skønhedsprodukter. Klar til afgang, fik jeg stukket en kasket i hånden, og op i tårnet vi tog …. og der sad vi så.

Den bedste halvdel sagde, at vejret var gunstigt, og at han vidste præcis, hvor mindst en af bukkene boede. Så vi ventede, og jeg kastede mig ud i både kamæleon og stilleleg. Vi ventede lidt mere. Lydene omkring os ændrede sig, lyset ændrede sig, vinden ændrede sig og duftene ændrede sig, og vi spejdede efter bukken.

Omkring os, kunne vi høre hvordan et par andre så mere end vi gjorde. Måske fik de ram på ham. Vi gjorde ikke. Der faldt ingen buk for den den bedste halvdels morfars gamle Mauser i dag, men jeg fik to en halv times stilhed og samvær med den bedste halvdel, så helt spildt var timerne langt fra.