Lille Lasse & Landmanden

Jeg bor i en lille bitte landsby i vendsyssel. De fleste, ville nok definere at jeg boede på landet, selv om jeg teknisk set, bor i en by. Men byen ligger på landet, og ergo er jeg omgivet af marker på mere eller mindre alle sider, og omegnen omkring min landsby er ligeledes marker næsten så langt som øjet det rækker. På dem er der i disse dage fuld aktivitet fra tidlig morgen, til meget sen aften. Høsten er for alvor gået i gang, og det sidste skal nu bringes til lade. Så der er næsten flere majetærskere og traktorer på vejene, end der er biler for tiden.

Vores den yngste har teamet op med en nærliggende landmand. Her er han ofte i arbejdstøjet når han er på besøg hos os. Her hjælper han til i svinestalden, med flytning af kvæget, med kalkning af staldbygningerne og hjælper til med almen markarbejde. Vi kalder ham typisk hjem efter maks seks timer, for vi vil også gerne se ham, samtidig med, at vi ikke vil overforbruge landmanden gæstfrihed. Men nu er der høst – og det er for en knægt på 11 med voksende landmandsdrømme på lige fod med juleaften.

Siden mandag aften, har vi næsten ikke set ham, og slet ikke i dag. Før klokken slog ni, var han afsted for at hjælpe til med høsten. Han har lige været hjemme et par gange af fem minutter intervaller, og så smuttede han afsted igen. Han elsker det, og selv når han er hjemme går snakken næsten kun om landmanden, hans gård, hans opgaver og oplevelser, og hans maskiner. Der er håb for landbruget. Vi har i hvert fald en knægt som er faldet pladask for landmandslivet det sidste halve år, og vi har en knægt som sover ualmindelig godt om natten for tiden.