Knowledge is power

To gange har jeg været der. I SeaWorld i San Diego. Første gang i 1995, anden gang i 2008. Begge gange var jeg begejstret, og begge gange var jeg betaget. Jeg syntes det var en aldeles fantastisk oplevelse, og anden gang jeg var der, tog jeg derfra med kameraet fyldt med billeder og video.

Jeg har hele tiden været klar over, at de imponerende dyr ikke hørte naturligt til i de omgivelser de var i, men jeg var også af den tro at de i det mindste var et sted med ordnede forhold. Men så så jeg BlackFish for en lille måneds tid siden. Lige så imponeret og begejstret jeg har været for SeaWorld, ligeså meget afstand, skuffelse og skam sidder jeg med nu. Jeg skammer mig over at jeg har doneret penge til det foretagende i form af entrébilletter, og er flov over at jeg måske har været så naiv i min tro.

Jeg har ondt i maven, og jeg støtter 100 % det som filmen forsøger at gøre, og efterfølgende også den debat det har skabt, og det faktum at der forsøges stoppet. Det hører ingen steder hjemme, og jeg håber virkelig på, at lobbyisterne med deres penge ikke formår at komme i mål med at bevare det. Der er et SeaWorld i både Californien og Florida, og også et i Spanien som minimum. Jeg håber de alle bliver lukket ned inden for en kort årrække. Jovist er det imponerende at møde dyrene så tæt på, men når du først har set dokumentaren, så er der ingen pris som er høj nok for at få den oplevelse. Den skal slet ikke eksistere.

Hvis du skulle sidde derude med samme holdning, og hvis du så oven i købet har set dokumentaren, eller læst om debatten og sidder med enighed omkring det, så er der et sted, hvor du aktivt kan deltage. Det kan virke banalt, men i det mindste kan du gøre et eller andet. Jeg har deltaget, og det håber jeg rigtig mange andre også gør. Jeg kommer aldrig i SeaWorld igen, og jeg håber ikke det bliver en mulighed for næste generation.