Jomfruopgave

På den anden side af vores baghave, bor et skønt ungt par med deres datter Ida. Ida skulle være storesøster. Det blev hun for to uger siden. Familien skulle udvides med lille Emma. Men ud kom – til alles overraskelse – Simon. Glæden blev ikke mindre af det. De største overraskelser kommer jo i små størrelser.

Den lille familie, ville gerne lige have taget et par billeder af det nye vidunder. Jeg er jo en af de utallige amatørfotografer, men en genre jeg stadig ikke har begået eller prøvet mig i, er babyfotografering. Det fik jeg lov til at lege lidt med i dag, og jeg får også lov til at prøve igen senere. Lille Simons forældre har indvilliget i, at han bliver mit øvelokale, hvad angår babyfotos. Jeg har mange idéer inde i mit hovede, men øvelse skal der til, før man bliver mester. På trods af nye folder, så lykkedes det mig trods alt at få taget et par billeder, som fik moderen til at fælde en bette tåre, da hun så dem.

IMG_2054 IMG_2104 IMG_2108

Jeg er tilfreds, men jeg er min egen værste kritiker. Dog er jeg sikker på, at Simon & jeg nok skal komme i mål sammen. Han er uden tvivl verdens dejligste model.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *