Kærestetur i industrikvarteret
Det var egentlig planlagt, at vi skulle have været i sommerhus denne weekend. Men i sidste øjeblik, besluttede en af sommerhusets ejere selv at bruge det, og naturligvis har han førsteret. I stedet begyndte jeg så at planlægge, hvad vi så kunne bruge lørdagen på. Jeg havde givet den bedste halvdel ordre på, ikke at planlægge noget, og så skulle han ellers bare være klar til sætte sig i Sally the Skoda denne lørdag morgen.
Klokken ni kørte vi sydover, og endte i Horsens. Han nåede at tænke tanken, at jeg nok havde planlagt besøg i fængslet. Det havde også været på tegnebrættet, men via en afstemning blandt mine medarbejdere, faldt valget på det andet udflugtsted som var på listen; Danmarks Industrimuseum. Lad dig ikke narre af den umiddelbare (i mine øjne) lidt kedelige forside af en hjemmeside, for bagved gemmer der sig et skattekammer.
Arealet er kæmpestort, og vi fik fantastisk underholdning i fire timer. Det var en absolut fornøjelse, og der er noget for alle at forelske sig i. Der er maskiner for de tekniske. Lige fra damp til elektriske. Der er værksteder som spænder lige fra bogbinderen, smeden og træskomageren til stentrykkeren og nimbusmekanikeren. Der er butikker med indlagt telefoncentral til afprøvning, og udstillinger som er gennemførte.
Der er to opgange med arbejderboliger som afspejler udviklingen lige fra den lille toværelse fra 1889 med far, mor og otte børn, til 50er lejligheden, hvor der var gang i køkkenet som bød på brændende kærlighed, til ungdomshyblen fra 1998 med rod og sure sokker på gulvet. Seks forskellige lejligheder, hvor man støder på ting som man husker, og som bringer minder frem på den ene eller den anden måde.
Der var udstillinger fra en svunden tid, og langt det meste af det er tilgængelig for nærstudie. Der er ikke mange pletter med “ikke røre” skilte.
Vi gik igennem maskinhallen, gennem værkstederne, gennem klædeskabet (hvor du forøvrigt kan leje tøj til temafester), gennem banken fra 1930 og gennem skolen som bliver særudstillet for tiden. Vi blev her og der mødt af frivillige som brænder for historien og fortællingen. Frivillige som meget gerne fortæller om det hele. Frivillige som slet ikke kan lade være med at fortælle, og som møder den besøgende med åbne arme. Frivillige som gerne går den ekstra mil, som f.eks. at spørge om man er fra egnen, for så kan de da lige se om de i arkiverne kan finde det klassebillede man fik taget i sin skoletid. Fordi de har det, og fordi de gerne vil give dig den oplevelse med.
Der var kontorer som havde tilhørt virkelige personer, og sågar ægte dokumenter med ansættelseskontrakter. Tog man sig tiden til det, kunne man ved at åbne skuffer og skabe rundt omkring finde ekstra oplevelser som kun gjorde stedet endnu mere levende og nærværende.
Det var helt igennem et fantastisk besøg, og et sted som varmt anbefales. Det er lærerigt for både børn og voksne, og for min generation og opefter er der også en masse nostalgi med på turen rundt på pladsen. Sæt gerne minimum tre timer af, for det kan ikke gøres på mindre tid. Hvis du er en af dem som er heldige at have efterårsferie i den kommende uge, så tank bilen op, find adressen på deres hjemmeside, smid evt. unger på bagsædet og kom afsted… og nå ja – så var det også her, jeg fik købt året første julegaver!
God tur