Skovenke

Den bedste halvdel har forladt os. Bailey og jeg er alene hjemme til engang i morgen aften. Manden i huset er på vej på jagt på Langeland (eller var det Lolland???) i en minibus fyldt med andre mænd. Det er ham vel undt, så Bailey og jeg har besluttet os for, at nyde tiden alene. Vi er netop kommet hjem efter små tre timer i skoven. Der var slet ingen tvivl om, at Bailey syntes det var godt. Når man nu ikke kunne komme med på jagt – som han ihærdigt forsøgte at gøre opmærksom på at han meget gerne ville, da den bedste halvdel i sit jagttøj var på vej ud af døren – så var en tur i skoven det næstbedste.

Bailey

Det var ikke kun hunden som nød skovturen. Vejret i dag er et fantastisk efterårsvejr af slagsen. Solskin og mildt. Et vejr, hvor efterårsskoven tager sig bedst ud; og det nød jeg.

leaf Timber

Bailey har fået brugt sin snude og sin krop, og ligger nu og snorker under køkkenbordet. Jeg nyder stilheden, for om et par timer så er han garanteret fuld af spillopper igen, og klar til næste gåtur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *