Lad det nye begynde

Vi er nået dertil, hvor vi endnu engang skal tage afsked med et år. Et år som er fløjet afsted, og et år, hvor man igen står med fornemmelse af, at det bare er gået stærkt. Men hvor stærkt det end er gået, så har jeg nået at opleve det. Jeg står med et snart gammelt år, som har bragt en masse dejlige oplevelser på adskillige niveauer. Jeg føler jeg har fået fuld valuta, og at året viste sig fra sin bedste side det meste af tiden. Der har været et par bump på vejen, men de har ikke været større end at jeg kunne overkomme dem.

Et nyt år venter om godt 24 timer, og jeg har på fornemmelsen at det bliver et som igen vil bringe nye højder med sig. Jeg går det i møde med lysten, viljen og optimismen til at ville mere og bedre, men også med klarheden om at jeg fortsat skal huske at nyde nuet og de små ting.

Siden 2009 har jeg reflekteret på året som gik med min egen nytårskavalkade (du kan se dem alle her, på nær 2009 som er lige her), og afslutningen på dette år bliver ikke anderledes. Med tilbageblik på 2014, ønskes du et rigtig godt nytår. Grib chancerne som kommer til dig, vær modig til at drømme, vær okay med at man skal fejle for at lære, og husk at være taknemmelig for hver enkelt dag du har med dem du elsker.

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=sELpH8tK0Bg&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A[/youtube]

Tak for dit selskab, og jeg håber vi ses i det nye år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *