Så gik der tid med det

Det er den allersidste dag i en tre ugers sommerferie. En sommerferie, som har været helt efter bogen, og lige som den skulle være. Vi kan ved enden af ferien konstatere, at vi er gode til at vælge, hvornår vi tager ud, og hvornår vi bliver hjemme. Sidste år, valgte vi at tilbringe vores sommerferie hjemme, og primært på vores egen matrikel, og vejret var storartet. Så storartet, at vi næsten havde helt ondt af dem, som havde betalt penge for at komme til steder, hvor der var ligeså dejligt sommervarmt, som der var herhjemme. I år valgte vi at tage ud, og endnu engang havde vi foretaget et godt valg. Vi rejste fra en sommer, som bestemt ikke kan prale af at have været rigtig sommer, og til en hvor vi fik både badevejr, sol og varme i mangfoldigheder, mens de frøs og var våde herhjemme. Det brugte vi små to uger på, og de var fantastiske.

Jeg tilbragte de første to uger sammen med den bedste halvdel, og drengene, og den sidste uge har været min ego uge. Den ferieuge, hvor jeg ville gøre lige præcis det jeg ville, og helst så lidt som muligt. Det har været en aldeles skøn uge, hvor jeg har nusset rundt primært i mit “hjemmetøj”, har spillet en masse Sims4 (yep – jeg elsker det spil, og har været med helt fra sims 1), svømmet, hygget, lavet mad, kælet for, gået en masse ture med og leget i mangfoldighed med Bailey, vakset alt mit tøj og gjort orden, og ryddet kraftigt ud, i mit klædeskab, og har haft mange dage i træk uden det mindste make-up eller hårsætning. Fabelagtigt!

Lige nu er det enden på den allersidste feriedag, og vi havde egentlig planlagt at tage til Aalborg for at kigge på skibe. Men vejret så ikke lige alt for indbydende ud, så i stedet valgte vi at besøge det lokale museum. Det er et af de steder, som man ofte har talt om, men som man aldrig er kommet omkring, fordi det kan man jo altid gøre da det ligger næste i baghaven. I dag gjorde vi det – og jeg blev positivt overrasket. Vendsyssel Historiske Museum er langt større end jeg lige troede, og inden vi kom derfra igen, havde vi tilbragt tæt på tre en halv time i omgivelserne. Der var alt, hvad hjertet begærer af udstillinger, genstande, historier og opdagelser. Alt sammen krydret med den ekstra dimension af, at det her var min historie. Fra min egn. Jeg lærte også nye ting, som f.eks. at NEM persillehakkeren, rent faktisk er opfundet ikke alene i Danmark, men i Hjørring af alle steder. Jeg opdagede også at den gamle præstebolig fra min helt lokale hjemsted, Sindal, står lige der på museet.

Jeg genkendte en masse legetøj, tøj, redskaber og indretninger fra 60er udstillingen. Selv om jeg ikke er barn af 60erne, men fra årtiet efter, så kunne jeg i udstillingen se, at mange af tingene fulgte med ind i 70erne og fik mig til at føle mig både helt hjemme, og en lille smule gammel.

Jeg blev overrasket over, hvor mange arkæologiske fund og udgravelser der har fundet sted i mit område, og blev eftertænksom da jeg så, der blandt andet i Vrejlev, Bindslev, Tårs og Uggerby er fundet skelletter af både bjørne (brun og isbjørn), sæler, ulve, urokser og muskusokser.

Det var skægt, underholdende og lærerigt at gå igennem Vendsyssels historie, og vi gjorde det vi kunne, for at blende os ind i tiden, når vi kunne

Hvis du skal til Hjørring, så kan jeg varmt anbefale at besøge museet. Det er overkommeligt i både størrelse og i entrébeløb, og man behøver ikke være fra lokalegnen, for at kunne blive underholdt. For mig, var det en ekstra oplevelse at det var, men det er velegnet for enhver.

I morgen starter hverdagen igen, og jeg er tilbage i nutiden, hvor jeg tænker på fremtiden. Jeg er klar, og jeg glæder mig til at komme igang igen. Når det så er sagt, så betyder det ikke, at jeg ikke ser frem til den næste ferie som kommer forbi om ca. 20 uger.