Jeg knirker når jeg går

Det er bidende koldt derude.  Men på den gode måde. Høj sol, flot himmel, minusgrader, knirken under støvlerne når man går og ingen vind. Lige det som får den friske fornemmelse frem i sig, når man har travet rundt derude. For ikke at tale om, hvor flot det er!

Det er en dag som byder dig udenfor. Med eller uden kamera, men godt pakket ind. Vi har planer om at hægte traileren på Astrid for at drage til Ikea. Her skal vi hente vores badeværelsesmøbler, for om ikke så længe er det tid til at installere dem. En dejlig søndag til Jer alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *