Svend & Opvaskebørsten

Da min mor og far gik fra hinanden blev huset efter længere tid solgt. Vi endte i Sindal, og snart derefter i Toftegade. Det er her jeg siger jeg er fra, når folk spørger hvor jeg kommer fra. Det er forøvrigt der, jeg og min kæreste sov sammen første gang for snart 23 år siden og hvor vi ej vidste at vi tyve år senere ville finde sammen sådan for alvor.

Min mor var en arbejdshest. Så vi unger lærte at tage vare på os selv. Skulle det hele brænde på så var der Gurli og Svend lige ved siden af. De holdte diskret øje med os, og som årene gik var deres hjem ligeså meget vores, som vores var deres for deres unger. Det var dejlige mennesker, og deres ældste søn endte med at være gudfar til alle mine nevøer og niecer da de kom til verden, og min lillebror det samme for hans børn.

De var ikke erstatningsforældre, men de var folk som var der. Altid. Dette var hvadend der skulle lånes en kop sukker, der skulle rages istapper ned fra taget, skovles sne fra fortovet, hygge foran videoen (for sådan en havde de – vi havde ikke). De var så dejlige naboer, at min mor et år nominerede dem til titlen Årets Nabo som Frederikshavn by stod for. De var så skønne at de rent faktisk gik hen og vandt, og min mor skulle med det stå foran Frederikshavns befolkning og det store juletræ som skulle tændes, og læse hendes beretning op om hvorfor hun mente de skulle være det. Bagefter kunne hun skælvende ligge papiret tilbage i lommen, modtage prisen sammen med Svend & Gurli og min lillebror og naboernes ældste blev hejst i brandbil op til træets top for at tænde juletræet.

I midt halvfemserne flyttede vi fra Toftegade og fra Svend & Gurli. Jeg drog ud i verdenen, og med årene gled min kontakt med dem lidt til side. Men hver eneste gang jeg stødte ind i dem, eller kom forbi var der oprigtig gensynsglæde og kram.

I onsdags sagde Svend farvel. Han har i flere år ikke haft det bedste helbred, og i onsdags sagde kroppen stop. Med tungt sind, mange dejlige minder og med garanti nogen tårer vil jeg imorgen sige farvel. Med sig får han en blomst og en opvaskebørst. Han ved ligepræcis hvorfor han skal have den med, og jeg siger tak for de oplevelser jeg fik lov at få, og tak for den tryghed og varme som han altid fik smidt omkring sig!