Velkommen

Gad vide om 19. december bliver en af de der dage, hvor der gennem hele sit liv vil blive ved med at ske noget markant?

Opvaskebørst, blomster og den gode Svend blev sendt godt afsted. Han var omringet af en masse mennesker som alle har sine minder med ham, og som hver og en holder af ham. Min egen bror var med til at bære ham ud af kirken, og jeg var ikke overrasket over at han var en af de seks. Det var en smuk og det var en enkel højtidelighed, men også lidt sært at se sin lillebror bære en kiste fra kirke til grav. Jeg følte lidt det var et preview af en fremtid som jeg håber ligger meget meget langt væk!

Den 19. december for 23 år siden stod også i den sidste rejses tid. Den dag sagde jeg farvel til min farfar. Som jeg sad i kirken fandt jeg det lidt ironisk at jeg på hans dødsdag sad i kirken til en begravelse. Men måske – og bær over mig, hvis I ikke lige som jeg tror på at der er en lille smule mellem himmel og jord – var det måske netop i dag, så min farfar kunne hilse Svend velkommen til 🙂

Da højttidelighed var overstået, og jeg var sat af på egen matrikel igen, havde jeg et par ærinder at løbe. En af dem var at tage netop til farfar, og farmor som ligger lige ved siden af.

Jeg fik ønsket god jul, lagt en buket og kunne se at jeg ikke var den eneste som havde været forbi for nylig. Jeg bad farfar om at se godt efter Svend, indtil han fandt sine egne veje deroppe, og farmor om at finde kortene frem, så de alle kunne få sig et godt gammeldaws slag whist.

Der er fest i himmelen i dag – hernede en lille tunghed som der skal være. Men vi ved alle at det var en dag som gik helt rigtigt.