Jomfrujagt

Nova har efterhåndet rundet syv måneder. Hun mangler ikke ret meget i sin vækst, og hun stortrives med at være en del af vores familie. Hun har stadig mange ting at lære, det har hendes ejere også, og i dag skulle hun ud på sin første fællesjagt.

Hun skulle udelukkende med for at lære, og for at vi kunne se, hvordan hun tackler det. Hun ved endnu ikke, hvad det handler om. For hende er det bare en sjov tur ude i naturen, hvor hun får aktiveret både krop og hovede.

For os er det også en mulighed, at få prøvet af, hvor godt de basale kommandoer som “kom”, “plads”, “sit”, “dæk”, “søg” og “bliv” sidder fast. De sidder der, men der er klart plads til forbedringer. Det er lidt vanskeligere at få en hvalp til at lystre de kommandoer, når der er masser af andre stimuli omkring den. Men hun er i den alder, hvor vi skal til at koble dem sammen med noget praktisk arbejde også.

Hun klarede sin tur ganske fornuftigt. Jeg synes ikke man kunne forlange ret meget mere end det hun leverede. Hun strøg gennem træer, græs, busk og skov uden frygt. Hun var ivrig efter at undersøge omgivelserne omkring hende. Næsen næsten vibrerede på hendes vej gennem naturen, og der var ingen tvivl om, at hun til tider fulgte færden af et eller andet der havde gået på jorden. Hun forblev for det meste i nærheden af os, hun kunne til dels diregeres rundt i forskellige retninger, men tog sig også friheden til et par gange, at stikke i sine egne retninger. Hun afholdte sig fra at fjolle og lege så meget rundt med de andre hunde. Jeg havde troet hun ville søge legen med dem endnu mere, end hun gjorde. Men de andre hunde var koncentrerede og på arbejde, og det var ligesom om hun fangede, at de ikke gad at lege, og når de nu ikke gad det, så kunne hun jo ligeså godt gøre det samme som de gjorde. Så det gjorde hun.

Jeg tror hun nød hele oplevelsen. Hun satte ikke efter en fasan som gik i luften få meter foran hende, og hun blev siddende når hun blev bedt om det – og så ser vi bort fra, at der nogen gange skulle siges “sit” og “bliv” mere end én gang, inden hun faldt helt til ro. Al begyndelse er svær, men i det store hele, så var hun rigtig dygtig. Der er helt klart talenter, så nu skal de bare trænes og aktiveres.

Nu er Nova vindblæst, gennemløbet og fyldt i næsen med skønne dufte. Det bearbejder hun med en god lur inde foran brændeovnen. Den er hende velfortjent. Nova skal nok blive en dygtig jagthund, og med lidt held og en masse hårdt arbejde, så er hun måske top-klar til den 16. maj næste år, hvor hele jagten starter forfra igen. Heldigvis har vi efterårs- og vinterjagten til at øve os i og med.