Sindero … endelig
Søndagen har budt på dejligt vejr, så meget af den har jeg brugt i naturen. Faktisk har jeg brugt naturen rigtig meget over de sidste par måneder. Jeg har i min stressproces, fundet ud af, at ude i naturen mærker jeg friheden. Jeg vil helst være i den alene, når jeg bruger den som et redskab, kun akkompagneret med en af mine hunde. De har ikke noget imod det. Men jeg har travet rigtig mange kilometer i diverse hundeskove, over bakker og marker, hen ad forskellige strande, og siddet på mangen en høj, hvor jeg bare har siddet stille. Tankerne eksisterer ikke. Ansvarsfornemmelse forsvinder. Pligter er væk. Der er bare stilhed. Stilhed helt inde i hovedet og i hele kroppen. I sidste weekend, var der et tidspunkt, hvor jeg fysisk kunne mærke – mens jeg vandrede rundt i en hundeskov – at det som bor inden i mig boblede af glæde og tilfredshed. Jeg stoppede brat op, for det var et meget vigtigt øjeblik. Helt inderst inde kunne jeg mærke glæde, overskud og fred. I dét øjeblik mærkede jeg dét, jeg har kunne mærke komme sig snigende de sidste par måneder; at jeg stort set er nået på den anden side.
Når det er sagt, så er jeg ikke på den anden side som før. Det er en anden side jeg er kommet ud på. Der er ting, som jeg ikke kan mere, og ting jeg kan igen, men bliver nødt til at gøre på en anden måde. Jeg har lært frygtelig meget på denne rejse, men mest af alt at jeg ikke må glemme. Det er lidt som en ædru alkoholiker. Begynder man med de gamle vaner, så vil man med stor sandsynlighed ryge direkte tilbage i det hele igen. Så jeg skal altid være opmærksom, og jeg skal finde fred med at der temmelig sikkert til evig tid, vil være en flig af det tilbage i mig, og at jeg vil kunne mærke det i ny og næ, og i nogen situationer hurtigere end førhen. Forskellen fra før til nu ligger blot i, at jeg nu har redskaberne til at stoppe det før det udvikler sig. Forhåbentligt. Men i det store billede er jeg igennem det – i hvert fald nok til at jeg igen føler mig ovenpå i det meste.
Julen banker på døren, og da vejret var så skønt, drog jeg til kirkegården for at gøre farmor & farfar klar til julesæsonen. Jeg er ikke den eneste som har været forbi. På graven lå allerede en fin lille stjerne, og inden jeg tog derfra igen, var der også lidt gran, et par dekorationer mere, og et lys i mørket, som vil brænde den næste uge. Det var dog ikke kun vejret som var bidragende til, at det netop var i dag, jeg valgte kirkegården. I dag er det nøjagtig et år siden vi sagde farvel til en smuk ung kvinde, som tabte sin korte kamp mod kræften, og selv om det var min farmor og farfar jeg puslede om, så var tankerne i dén grad også på Susanne. Jeg fik sagt god jul til dem alle, og selv om tiden går, så er de alle gemt og husket.
Livets kontraster er mange, men jeg tror jeg er ved at finde tilbage til det punkt, hvor jeg er god til at finde de gode kontraster. Værdsætte hvad jeg har, hvad jeg kan og der hvor jeg med ægthed kan sige, at de ting som irriterer mig, er småting i det store billede. Jeg er udpræget optimist, og tror på at hvis man samtidig er realist, så kan man kun få det godt. De to ting sammen gør, at man er i stand til at tage hånd om sin egen skæbne, så at sige. Det gør at man er i stand til at handle, hvis man synes der er ting som ikke er som det skal være. Man bliver sin egen lykkes smed.
Det er også, set i bakspejlet, hvad jeg har gjort i forhold til mit arbejde med at komme ud af mit stress. Det er mig som satte gang i maskineriet, fordi jeg ikke brød mig om den tilstand jeg synes jeg var i. Jeg har arbejdet hårdt, og fulgt de råd og vejledninger jeg har fået undervejs af professionelle. Også de råd og vejledninger som jeg synes var lige en tand for holistiske og underlige – men de hjalp!
Jeg skal stadig arbejde med det hele, og jeg vil kun sige dette: føler du at der er noget som ikke er tilfredsstillende, så gør noget ved det! Uanset hvad det er, så gør noget! Den som ikke handler ændrer ikke tingene. Den som gør, rykker sig. Bare gør noget. Uanset hvad der kommer ud af handlingen, så har du sparket gang i en proces, som flytter dig fra A til B …. og så er du allerede et andet sted end der, hvor du startede. Et andet sted en det sted du ikke var tilfreds med. Det er ikke nødvendigvis resultatet du skal stræbe efter, men måske mere rejsen du begiver dig ud på du skal lære af. Se, hvor den fører dig hen. Men det hele starter kun hos dig selv.
Gør noget!