Catwalk
Midt i ugen havde den bedste halvdel og jeg kidnappet to unger. De bor alene med deres mor, og oven i julen har hun fødselsdag første juledag. Der skulle sørges for gaver til hende på ungernes vejne, og det skulle de være med til.
Julegaven blev købt ude i butikkerne, men fødselsdagsgaven skulle kreeres i vores stue. Moderen har ikke – hvad vi ved af – et foto af sine børn ud over skole- og børnehave fotos. Så vi havde besluttet os for, at det skulle hun have. Jeg har for tiden lånt et foto backdrop med lys og hele svineriet så jeg kan finde ud af om jeg skal ud at investere i sådan noget. Når det nu er her så skulle det udnyttes. Vi fik taget billederne, og de er blevet rigtig fine. Så fine, at den fotograf som fremkaldte dem spurgte om det var en “rigtig” fotograf som havde taget dem. Jeg blev pavestolt over den udtalelse 🙂
Men…. ungerne var ikke de eneste som fandt set-uppet interessant…..
Og nu han jo så alligevel lå og slængede sig på udstyret, så kunne man jo ligeså godt forsøge sig med et rigtigt kæledyrsfoto.