Fra øv til jubiiiii

Veninden som berigede mig med sin fødselsoplevelse for snart et år siden, besluttede for ca. seks måneder siden, at hun og jeg én gang om måneden skulle tage en tøseaften, hvor vi gik ud for at få noget godt at spise, og hvor der kunne hønsekagles. Den beslutning kunne jeg ligesom ikke opponere imod, så vi har troligt én gang om måneden, sat en aften af til kun os og god mad.

Denne fredag var destinationen La Locanda i Aalborg. Vi havde bestilt bordet allerede for halvanden måned siden, da stedet ikke kan rumme ret mange gæster, og er ganske velbesøgt. Ordene jeg har hørt om stedet har været gode, så vi glædede os til oplevelsen. Når man søger, så får stedet også fine stjerner, så vi var sikre på at vi ville komme tilfredse derfra.

Vi valgte hver vores forret og hovedret, og så kunne vi lige se om der herefter var plads til dessert også. Det startede fint, og jeg fik en meget indbydende rødfisk med salat sat foran mig til forret

Den smagte fint. Det var ikke sådan jeg blev blæst omkuld, men den var rigtig dejlig. Veninden fik til forretten den ret, så jeg havde bestilt som hovedret, og hun var knap så tilfreds. Den så faktisk heller ikke så indbydende ud som min forret. Men derfor kunne den jo godt smage skønt. Hun var bare ikke så meget for, at hun ikke kunne se om hun fik en hjertemusling eller blåmusling i munden, da retten ikke kom ind som en “åbn selv” løsning. Så jeg var lidt spændt på retten, når jeg fik den foran mig.

Hovedretten for veninden var en lammekrone med egen sauce og sæsonens grøntsager, og hun synes den smagte fint. Der var ikke noget i vejen med den, men den var heller ikke lige i skabet efter hendes smag. Men den var okay. Jeg selv fik nu venindens forret som hovedret; hjemmelavet spaghetti med artiskokcreme, blåmuslinger og hjertemuslinger. Jeg ved godt, at bare fordi den ser noget kedelig ud, betyder det ikke at smagen ikke er der. Men den så ikke særlig indbydende ud, og den var faktisk der, hvor jeg valgte ikke at tage et billede af det. Uden filter, så lignede den en gang spaghetti med noget fyld ovenpå, som kunne minde fælt om opkast fra en hund. Det er sgu ikke fordi jeg er hverken sippet eller forventer gourmet, men den så bare ikke indbydende ud! Igen kan jeg ikke sige, at der som sådan var noget i vejen med den, men den skaldyrssmag som jeg lidt forventer der skal være i en skaldyrsret, den manglede. Den havde ikke en smag som passede til mine smagsløg, og over ca. 20 minutter fik jeg kun hældt syv  mundfulde ind. Den smagte ikke dårligt, men den smagte heller ikke fantastisk. Jeg kunne godt have tænkt mig, at de havde valgt at servere den med blåmuslinger, som man selv skulle pille, da det både bevarer smag, men også bare giver et lækkert synsindtryk.

Vi havde bordet i to timer, men allerede efter halvanden var vi nået til vejs ende, og vi havde egentlig ikke lyst til hverken dessert eller kaffe efterfølgende. Jeg siger ikke, at hele deres menu er lidt ved siden af i smagen som vi oplevede vores retter være, men vi sad bare med en følelses af skuffelse. Igen – vi havde ikke forventet gourmet, men eftersom vi havde hørt og læst så meget godt om stedet, så havde vi ventet noget andet. Der var ikke en finger at sætte på hverken indretning, betjening, prisen eller den generelle service. Det var bare den mad vi havde valgt, som ikke lige var som vi havde håbet på. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange som synes maden er fantastisk på La Locanda – men vores smagsløg er åbenbart ikke matchende til det som vi fik. Det var sgu lidt af en øv oplevelse for os.

Vi blev derfor enige om, at vi ville finde desserten et andet sted, og vi fandt i Maren Turisgade en kaffebar som havde åbent til kl. 22, og som vi aldrig havde været inde på før. Her fik vi serveret varm chokolade med skumfiduser, og et kæmpe stykke chokoladekage hver.

Det reddede hele vores aften. Hvad der manglede af tilfredsstillelse i smagsoplevelse på La Locanda for os, fik vi til gengæld i mangfoldigheder på kaffebaren. Her sad vi i to en halv time og nød både drikkelse og mundgodt, og fik snakket til vi næsten blev hæse. Så vi lukkede fredagen på toppen til trods for aftenens begyndelse….og når alt kommer til alt, så er det også selvskabet som er det vigtigste, og det kan jeg på ingen måde anmelde til andet end topstjerner!