Mode a la morlille

I 1982 kreerede min mor omkring fastelavnstid nedenstående kostume til mig. En ægte prinsesse. Jeg husker kjolen så tydelig, for den var virkelig smuk i en otte årig piges øjne. Pyntet i håret – hvis jeg ikke tager helt fejl – er faktisk min moders hårstykke fra hendes brudeudstyr. Hvorfra hun havde kjolen husker jeg intet om. Men jeg husker den, og det var min mor som sørgede for at jeg så fin ud.

Omkring fastelavnstid anno 2013 har morlille atter engang kreeret påklædningsudstyr til sin datter. Mødre er evigt kreerende, og ved ligepræcis hvad deres datter har brug for. Altid.

Mine fusser er lykkelige, og knuselsker dem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *