Hvad står der på menuen
Lørdag er efterhånden lig med planlægning af matriklens kommende maduge. Madplanen følges faktisk ganske fint, men naturligvis er der plads til undtagelser. Ikke alt kan skemalægges, og da vi trods alt også er et par, som har andre aktiviter og venner end hinanden, så sker det at der en dag eller to, hvor madplanen ikke lige følges, da uplanlagte oplevelser dukker op. Men madplanen nedfældes hver eneste uge med hensigten om at følge den. Hvis den ikke bliver lagt, så står vi jo pludselig der, hvor vi stiller spørgsmålet: “Hvad skal vi have til aften?“, og det er der, hvor man render ud og bruger en masse penge på indkøb, af den simple grund at man nu-og-her køber, og dermed ikke altid får den billigste løsning.
Lørdag er for os, dagen hvor den nye uges plan starter, og for den uge som kommer, ser den således ud
Rent faktisk er der kun ét kødindkøb som skal laves til ugen som kommer. Resten ligger allerede i fryseren. Så indkøbslisten er ikke ret lang denne gang, hvilket igen betyder at der forventes at bruges under 200 kr. for indkøb til en hel uge, hvor vi også har drengene på weekend. Se det er sgu da husholdningsøkonomi som vil noget!