I modsætning til langt de fleste
Jeg må tilstå – jeg forstår ikke balladen omkring det. Jeg er en smule uforstående for, hvordan det kan få så mange helt op i det røde felt. Lad mig dernæst fortælle, at jeg på ingen måde er Blachman-hardcore-fan/støtte. Jeg kan også, som alle andre, rulle øjne over hans til tider fuldstændig afsporede wannabe “jeg-er-så-klog-at-du-ikke-forstår-mig” talestrømme. Men omvendt må jeg så sandelig også tilkendegive, at manden forstår at sige det som det er, når det er på sin plads; især når alle dem som tænker det, ikke tør sige det.
Jeg synes på ét plan, at han er en klog og interessant mand med mange synspunkter, og på andre tidspunkter at han blot er en lille smule for meget egocentreret. Men om jeg er enig eller ej i hans holdninger er knap så vigtigt. Vigtigheden i mine ører er, hvorvidt han formår at argumentere og skabe mening for sine holdninger. Like it or not, men det kan han i mange tilfælde. Ikke alle. Bestemt ikke.
Ved et tilfælde havnede jeg på hans nye “show” i går aftes, og så det meste. Jeg så ikke lige de første fem minutter, men jeg så resten. Og lad mig sige det højt: Jeg fandt det meget meget underholdende og aldeles befriende. Han og hans medvært skulle kigge på, og snakke om, den kvindelige krop og hvad kønsroller/sexualitet spillede af roller i dagens samfund.
Her dagen efter det første show er der mange meninger omkring hvad der blev vist og talt om. Politiken anmeldte det, som en af mange, som værende sexistisk og usympatisk. Det synes jeg altså ikke det var. Jovist var der de vanlige talestrømme, hvor man sad lidt med “hold nu kæft Blachman” tanken, men faktisk fandt jeg det hele vanvittigt forfriskende.
Jeg vil nemlig til dels give ham fuldstændig ret i to forskellige ting. At vi er i en tidslomme, hvor samfundet vitterligt er ved at blive “pikløst”, og hvor kvindekroppen i høj grad er blevet pornografiseret.
Jeg studser over, at folk finder det diskriminerende, at han faktisk forsøger at gøre den naturlige kvindekrop til et objekt som ikke er pornografiseret. Han forsøger på sin egen særegnede facon at sætte kvindekroppen i et andet lys, samtidig med han ytrer at en mand gerne må være det han præcis er; en mand!
I årtier er der blevet kæmpet for kvinders rettigheder. Jeg er taknemmelig. Jeg har privilegier og muligheder på grund af den kamp mine “medsøstre” kæmpede. Men undervejs i denne proces, er det næsten blevet forbudt for en mand at være en mand. Så i mine øjne er det, kvinderne og deres kamp skabte, ved at skabe et samfund, hvor det nu er mændende som frarøves privilegier. En mand må gerne være en mand siger jeg igen.
Der råbes op om ligestilling. Det er jeg helt med på, at der skal være. Men det skal da for pokker ikke være på bekostning af, at manden også skal være en kvinde! Find balancen. Kvinder vil gerne have at mænd respekterer dem, deres valg, deres drømme, deres personligheder, deres liv, deres alt muligt. De skal have lov skal de. Hvornår er det lige kvinderne stopper op og siger “hov… det skal mændende forresten også?”.
Nej – vi skal ikke tilbage til kvinderne bag kødgryderne, gravide og barfodet uden stemmeret, og hvor det er manden som har ret og bestemmer alt. Men jeg synes bare at tonen er ved at kommer dertil, hvor det er mændende som skal makke ret og opføre sig som kvinderne dikterer dem til. Jeg gider ikke en mand som er ligeså tilbøjelig til at være emotionel som mange kvinder er. Jeg gider ikke en mand, som ikke lader sit testoron tage over i visse situationer. Jeg gider ikke en mand, som ikke vil dyrke sin indre vildmand. Der er skam god plads til at han stadig kan være en mand, samtidig med at han også dyrker og udvikler sine blødere sider. Dem tror jeg ikke kvindekampen har fremdyrket hos ham. Den har altid været der, men udviklingen har givet ham lov til at vise og dyrke den. Men derfra og så til at man skal, som der så fint bliver nævnt i Politikens anmeldelse, “holde manden fanget i et limbo af uforløst liderlighed, mens hans kreativitet dør med en klynken i hjørnet af samtalekøkkenet” er der et langt stykke vej, som jeg absolut ikke mener vi skal følge. Det er, i bedste Blachman stil, sat på en spids, men ikke desto mindre finder jeg at der er en sandhed i det.
Lad nu manden være en mand. Han kan godt være det og stadig være det som kvinderne også ønsker. Men han er nu engang en mand. En del af det at være en mand er at kigge på en kvindes krop med begærlighed, kommentere hendes bryster, snakke om hendes røv, fantasere om hendes faciliteter osv. Men jeg vil da langt langt hellere at manden kigger på en kvinde som Blachman gør det i sit show. Den naturlige kvinde. Du og jeg. Ikke alle dem som massemængden gennem de sidste, især 15 år, har gjort til det som der forventes af en kvindekrop: pornostjernen. Det finder jeg umådeligt langt mere diskriminerende end to mænd som sidder i en sofa og i bund og grund roser den kvindelige naturlige krop. Jeg følte mig på ingen måder krænket. Snarer tværtimod. Jeg fandt det fantastisk!
Man kan stadig debattere Blachmans retorik til tider, men jeg mener helt seriøst at han med det han gjorde igår, har fat i den lange ende.