Skal vi danse?

Da jeg var barn løb jeg ofte rundt på min mormor og morfars gård. Et utal af gange har jeg set køer blive lukket både ind og ud. I mange år har jeg ikke. I år valgte den bedste halvdel og jeg, at tage til øko-dag sammen med drengene. Køerne skulle sættes ud på græs efter en lang vinter indendørs, og sikke da et tilløbsstykke det er blevet over årene.

Inden de blev lukket ud, var der aktiviteter for store og små. Mulighed for at kigge et ægte landbrug i sømmene.

Klokken 12 præcis skulle de endelig ud. Der var ren folkevandring hen ad marken og op over bakker, for at få det beste sted at stå til når køerne endelig skulle slippes ud.

Vores den mindste havde, sammen med sine spejdervenner, taget stilling lige foran porten til ko-frihed. Den ældste, den bedste halvdel og jeg på en plads som ikke kunne have været bedre…. og så kom de ud!

[youtube width=”600″ height=”402″]http://www.youtube.com/watch?v=2gBxacP1AjE&list=UUmYOyI8keq3yeoZPETbVr_A&index=1[/youtube]

Man kan slet ikke lade være med at smile ved det syn. Det er så tydeligt, at de er glade. Det står meget klart, at selv køer også har en form for følelse. Det gør godt i maven at se dem springe rundt af nydelse på den måde.

Da vi havde danset med køerne, skulle der lige ordnes popcorn over åben ild, inden vi satte kursen hjemad.

Nu skal der vist nok vaskes lidt tøj. Jeg er ej sart, og har heller ikke en sart næse – men jeg tror nu alligevel at jeg skal have jakke og tøjet jeg havde på en tur i vaskemaskinen. Jeg kunne jo ikke lade være med at kæle og røre de små kalve, og de enkelte køer, som var nysgerrige nok til at røre tilbage. Så jeg lugter vist lidt….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *