• Boxingday

    Tiden er ved at være knap, og der er visse ting, som står på min liste der skal med hjem i kufferten. I dag er det den store udsalgsdag, så det var (fra min side) planlagt, at shopping; det skulle være i dag. Det ville være i dag, vi (læs: jeg) ville få mest ud af mine penge.

    Inden turen ind til Manhattan fik vi fyldt depoterne op på Rosalia´s Cafe, og inden vi ramte selve butikkerne på Manhattan, passede det med, at vi skulle krydse Times Square først. Den havde vi endnu ikke fået at se, og det er bare et af de steder, man skal ramme når man er i New York. Så der stod vi og kiggede på alle de LCD plakaterne, og så den lille pæl hvorpå “The Ball” dropper om nogen dage, for at lukke os ind i 2023

    Der blev spist frokost på Applejack på Broadway, og så fandt vi vej til Queens Place i Queens, hvor vi frekventerede butikkerne i indkøbscentret i nogen timer (læs igen; jeg gjorde). Der var tre ting som jeg ikke skal fra USA foruden: støvler, parfume og Victoria´s Secret undertøj. Det lykkedes mig i dag at ramme alle tre, og til rigtig gode priser – jeg var glad

    I morgen er sidste dag på frie hænder, og vi har allerede dagen planlagt. Vi udnytter til det sidste, og når vi rammer værelset i morgen, er der kun turen retur til Newark Lufthavn tilbage. Ti dage får hurtigt ben at gå på.

  • Julemiddag

    I dag er højtidsdag over dem alle i USA. Meget er lukket, alle kirker er åbne og der er stille i gadebilledet. Det er dagen, hvor morgenen starter tidligt med gaveåbning, morgenmad, kirkegang og så en julemiddag. Alt sammen i familiens skød

    Vores familie sidder 6.000+ kilometer væk, hvor julemiddagen for længst er gledet ned, og hvor gavepapiret allerede er smidt ud. Men lige hér – 6.000+ kilometer hjemmefra, finder jeg familiens skød- Julemiddag hos Hodgson stod for døren, og ikke kun jeg bliver stadig budt til både hjem og bord, men det gør min “nye” mand også. Så efter en skøn morgenmad på den lille café Le Paris Dakar, fik vi badet og taget det pæne tøj på, for herefter at tage turen til E. 77th street

    Det var en vidunderlig eftermiddag og aften. Der var lækker hjemmelavet mad, skønt selskab, en yderligere familie i form af tidligere svoger, min egen exmand, en kusine i familien og min exmands nevø som alle kom igennem på video for lige at sige hej. Det var fuldstændig som at komme hjem, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg stadig er en del af den familie, og at hjerterummet, gæstfriheden og glæden ved at have mig på besøg er ægte.

    Min kære husbond faldt hurtigt ind i familiens varme, og de fandt hurtigt ham. På intet tidspunkt var jeg nær tanken om han nu også synes det var hyggeligt, eller om han følte sig lidt som et treide hjul. Han skabte sin hel egen relation til dem alle i løbet af dagen, og det var en fornøjelse bare at “høre til”

    Vi kan slutte dagen af med smil på læben, en dejlig oplevelse og en følelse af tilfredshed i kroppen. Familie er hvor hjertet er, og lige her har jeg stadig en familie <3

  • World Trade Center

    Juleaftensdag. Mens alle derhjemme var i gang med at se Disney show, var vi i gang med morgenmaden på Ihop. Vi havde en almindelig turistdag foran os, og selv om denne juleaften er anderledes end de fleste, synes vi selv at det er et rigtig godt bytte. Vi er lige der, hvor vi ønsker at være på denne dag, dette år.

    Polarkunden havde fundet sin vej, og selv om der ikke var de kæmpe vejrekstremer som pressen derhjemme lod sig vide, så måtte vi ikke desto mindre pakke os lidt ekstra ind, og søge indendørsaktiviteter, i og med temperaturen droppede til minus tolv, samtidig med at vinden svøbte sig om os. Men sne, storm eller oversvømmelser oplevede vi intet af. Vi havde på forhånd luret, at kulden i dag ville være en bandit, så vi havde planlagt derefter.

    En solid morgenmad og så med subway ind til Manhatten, hvor vi ville op i toppen af det nye World Trade Center. På etage nummer 102, bragt op med en turbo elevatortur på 47 sekunder, skulle vi opleve New York foroven

    Hverken video eller billeder kan vise, hvor betagende en sådan udsigt er. Det er en af de ting man selv skal se og opleve for vitterligt at forstå hvor fantastisk det er. 360 graders udsigt og en højde man slet ikke kan begribe. En halv kilometer fra bund til absolut top.

    Vi fik læ fra kulden i en tre timer og det var absolut ikke det værste sted at søge ly. Vi besluttede os herefter, at søge ly i biografen i nogen timer, og valgte en med service fra øverste skuffe. Privat boks og servering ved pladsen. Næsten alt hvad du begærede kunne du få, og med et tryk på en knap, stod de klar til at tage imod din ordre og bringe den uden du selv skulle forlade din plads.

    Da filmen fik sin ende, trådte vi udenfor selve biografen og ind i en tilhørende restaurant, hvor vi fik vores julemiddag. Eftersom maverne var fyldte af både morgenmad, lækker nachos i biografens mørke og fri drikke så var det ikke den store sult som bankede på. Vi sluttede derfor juleaften af med en Cæsarsalat hver. Hans med, hendes uden kylling.

    Mørket var faldet på ved Titanic Memorial Park da vi trådte ud af biobygningen for at bevæge os hjem mod Brooklyn igen. Inden vi smuttede under New Yorks gader, nåede vi lige at se WTC i sit nattøj

    Håber I alle havde den mest dejlige jul. Glædelig jul til Jer fra os

  • Familien

    I dag har været en ret anderledes dag for en turist. I dag er dagen brugt til en aktivitet som på ingen måde er typisk for en turist i New York. I dag er blevet brugt sammen med min familie. Eller rettere; den familie jeg engang var en del af, og den familie hvis efternavn jeg stadig bærer.

    Mit efternavn har jeg fået fra en amerikansk marineinfanterist, som jeg mødte da jeg var Au-Pair i Californien i midt 90erne. Han blev importeret til Danmark, og vi giftede os i Frederikshavn kirke. Vi var et par i 10 år, blev skilt og har i dag et rigtig fint venskab og for ham blev Danmark hans nye hjemland. Han bor den dag i dag i Brønderslev, og jeg tror ikke han nødvendigvis nogensinde flytter tilbage til USA.

    I Brooklyn bor hans søster og hans mor blot seks kilometer fra stedet, hvor vi opholder os. Jeg har stadig kontakt til både hans mor, hans to søstre og hans bror, såvel som til hans nevø og niece. Hans ene søster og hans mor så jeg sidst i 2007, hvor de var på visit i Danmark, men siden da har jeg ikke set dem, og hans anden søster har jeg ikke set siden jul/nytår 1999/2000

    Men i dag – efter 22 år – mødtes jeg med hans søster, hvor vi fik os en dejlig frokost på La Puerta Roja. Gensynet var herligt, og årene siden sidst var ingen hindring for hverken samvær eller samtale.

    Vi var efter frokosten, inviteret tilbage til Casa Del Hodgson, hvor min ex-svigermor også bor. Hun er, desværre, ramt af demens som gør at hun ikke er helt tilregnelig længere, ej helt skarp på hvordan verden hænger sammen eller hvad hun har fortalt en gang (eller flere), kontra hvad hun ikke har fortalt. Hun kan huske tilbage i tiden, men det kniber med det relative nye. Heldigvis falder jeg i “tilbage i tiden” kategorien, og omend hun til Lolette havde sagt, at hun godt huskede relationen af, hvem jeg var, havde hun svært ved lige at sætte ansigt på mig … indtil jeg var der. Der var absolut ingen tvivl om, at hun vidste præcis hvem jeg var, ej heller at det var oprigtig gensynsglæde at se mig, for ikke at nævne hendes insisterende på at beundre hendes flotte juleby, som jeg også husker var der for 20+ år siden 🙂

    Vi har brugt hele dagen med Hodgsons, og jeg er så ualmindelig taknemmelig for, at de stadig gerne vil lade mig være en del af dem, og at de fortsat åbner både tid, hjem, hjerte og varme op for mig, men også for min mand, som – naturligvis – både var med og inviteret. Derudover er jeg fyldt med kærlighed til min mand over, at han bare siger ja, og kaster sig ud i det sammen med mig. Han var 100% til stede hele vejen igennem, og har ytret, at det var en rigtig god oplevelse samt en hyggelig dag.

    I og med dagen er gået i familiens tegn, så er videoen i dag heller ikke af den normale karakter. Hverken i længde eller opbygning. Lige i det her tilfælde er nærvær og ord den bedste beskrivelse af dagen som er gået

    Vi har ikke set det sidste til Hodgsons i denne omgang. Stort set ved frokostens start, fik vi beskeden om, at familien gerne så, at vi deltog til Christmas Dinner på søndag, sammen med flere medlemmer af klanen. Vi takkede ja; der er intet andet sted i New York, jeg vil fejre julemiddag

  • Walkabout

    Hjemmefra havde vi sørget for at bestille plads og billetter til de aktiviteter, vi vidste vi ville se. Dem har vi nu været igennem, og således har vi frie tøjler til resten af turen. Der er stadig en bunke af ting og steder som vi gerne vil se og opleve, men de fleste af disse er steder som ikke kræver adgangsbillet eller tidsbestilling. I dag var en af de dage. I småregn gik vi på en vaskeægte “Crocodile Dundee walkabout”, hvor vi blandt andet kom omkring følgende

    Vi gik ikke i lige så lang tid som Dundee, men vi gik rundt i New Yorks gader omkring Wall Street og Broadway i fem timer, så der kom et par skridt i både ben og fødder, før vi ramte toget hjemad igen. På trods af de mange skridt, er vi ikke bange for, at vi ikke har flere steder at gå hen. Indgangen til Brooklyn Bridge fik vi i dag set, mens vi fik en lille hapser, og den er der også planer om at besejre inden vi tager hjem.

    Men inden de mange andre ting som står klar til at blive oplevet, har vi i morgen en lidt anderledes dag, hvor vi ikke kommer til at opleve så meget på den turistagtige måde. I morgen er der gensyn for mig med min tidligere svigerinde og min tidligere svigermor. De bor ikke mere end seks kilometer fra vores Brooklyn matrikel. Der er aftalt at vi mødes med ex-svigerinden til frokost, og herefter er vi blevet inviteret hjem til min ex-svigermor, hvor ex-svigerinden også bor i en sammenhængende lejlighed. Jeg glæder mig, og jeg er ualmindelig stolt over, at jeg har formået ikke kun at holde en kontakt, men også en relation som gør, at jeg stadig kan komme på besøg og blive inviteret hjem til dem. Martin? Jamen han er skam da inviteret med … sådan kan skilsmisser og nye forhold nemlig også arte sig!

  • Memorial

    På en septemberdag i 2001 forandrede verden sig for altid. Jeg kan slet ikke forstå, at der allerede går en hel voksen generation derude, som slet ikke oplevede det, og ikke kan mærke inderst inde, hvordan det var at opleve den dag. Den dag, hvor alle os som kan huske den, ved præcis, hvad vi lavede i dét øjeblik det brændende tårn tonede frem på skærmen. Den dag, hvor vi alle på et splitsekund en times tid senere, vidste at der her ikke blot var tale om et frygteligt uheld.

    I december 1999, stod jeg på toppen af tårnet sammen med min mor. Jeg har et fysisk billede af hende og jeg med udsigten i baggrunden. Indrømmet; det var meget meget surrealistisk, at besøge stedet i dag, og stå og kigge på de to Memorial Pools vidende om, at lige her stod jeg engang, hvor alt var meget anderledes, og hvor der mindst var 3.000 ekstra mennesker i verden end der er i dag. I dag brugte vi fem timer på 9/11 Memorial Museum

    Det kan sq godt være, at jeg lyder lidt melodramatisk, men jeg kunne mærke alt det som man følte inde i sin krop den dag. På dette tidspunkt, var jeg stadig gift med min første mand som var amerikaner. Han var i denne periode i netop New York, hvor han kommer fra, hvor han arbejde r som security guard i en periode inden han igen kom hjem til Danmark til mig. Et af de steder han et par gange om måneden arbejdede var netop i WTC. Jeg vidste ikke om han denne dag var på job på sin primære lokation, eller om dette var en af de dage, hvor han var i WTC. Telefonen til den anden side af Atlanterhavet var så overbelastet, at jeg i to dage gik i uvished. Visheden kom fra hans søster, som endelig fik hul igennem, for at fortælle mig, at de alle var okay. Alle de følelser jeg gik igennem i de 48 timer, kunne jeg i dag godt mærke stadig boede i min krop.

    Dagen gik ualmindelig stærkt i dag. Jeg blev noget overrasket, da vi var på vej ud, at der var gået fem timer. Jeg vidste godt vi havde været der længe, men jeg havde faktisk ikke rigtigt en tidsfornemmelse. Det tror jeg også er godt sådan et sted, for hvis den tragedie kan lære os bare et eller andet, så er det at være i nuet, for det næste nu er aldrig givet.

    Vi fik blæst lidt frisk luft i hovedet og kroppen da vi kom ud, fik en sen frokost på Gee Whiz Diner, besøgt et par butikker på Manhatten, og tog herefter togen hjem mod Brooklyn

    Der var nogen som sagde ja tak til den fest invitation, som der blev delt ud på linje A på vejen hjem. Hvad det betyder, kan ses i videoen 😉

  • Lady Liberty

    Hun har hilst millioner af mennesker velkommen til New York. En gave fra Frankrig i anledning af staternes 100-års jubilæum, troner hun i sin kobberkjole med en fakkel rejst mod himmelen. Et ikon ikke kun for New York og USA, men for hele verdenen og et symbol på frihed. I dag skulle vi besøge Statue of Liberty. Vi skulle ikke kun se hende tæt på, men vi skulle hele vejen op ad den kringlede trappe og nyde udsigten fra kronen. Det kunne ikke være anderledes, og vi var heldige at vi havde muligheden, da det i mange år ej længere har været muligt bare at komme derop, med mindre man har været heldig at ramme de dage, hvor de eftertragtede kronebilletter bliver sat til salg i begrænset omfang. Det var vi, så op i kronen vi kom

    Vi brugte godt fire timer på den lille ø, hvor vi fik set hende fra alle mulige vinkler, og set NY skyline i sin fineste form. Med i billetten var også turen til Ellis Island, hvis man vil, og entréen til museet, hvor man kan udforske historien om de millioner af immigranter som kom til USA gennem den portal. Vi hoppede på båden, for det vil vi da heller ikke gå glip af, nu vi var her

    Her tilbragte vi yderligere et par timer, hvorefter vi ville fange båden til fastlandet igen. Dog gik det ikke så nemt som vi havde regnet med, da der var gået koks i bådrotationen grundet en af bådene var gået i stykker. Så der stod vi i en tusind-mennske lang kø og ventede i halvanden time, før vi endelig kom over sundet igen. Men vi fik en fantastisk flot solnedgang med i bytte, og et NY city i belysning. Der er aldrig noget som er så skidt, at det ikke er godt for noget

    Dagen var lang og kold, og jeg har – selvfølgelig – været så uheldig at pådrage mig en grusom gang forkølelse, som lige på denne dag toppede. Så der var lige nogen timer, hvor jeg ikke var helt fit for fight, og det åd en del af mine ressourcer sidst på dagen. Men piller kan være en rigtig god støtte, når man har det lidt skidtmas

    Helbredet er stadig ikke i top, men det er i bedring. Det er heller ikke så skidt, at det er en hindring for oplevelserne, og den næste vi skal til kommer også til at tære. Men det er på nogen helt andre muskler som der bliver trukket i, og det er endnu et af de steder, man for alverden ikke må misse mens man er på besøg.

  • Grand Central Terminal

    Når min husbond finder ting, som han rigtig gerne vil opleve når vi er på tur, så gør vi det. Han er af den (for det meste) tolle, vidunderlige, type som holder mig nede på jorden, og sørger for jeg ikke tager helt over, så når han siger til, så siger jeg ja.

    Den her oplevelse, havde jeg nu heller ingen betænkninger ved. Men vi er klart inden for hans felt. Togteknikeren fra Nordjyske Jernbaner ville på Grand Central Terminal. Togstationen med de fleste platforme i hele verdenen. Vi havde booket en guided tour, som fik os ind på steder, hvor andre ikke kunne komme, og fik hørt historier om Vanderbilt, byggeriet, den kæmpe restaurering som foregik i 80erne og om hvor stor en størrelse stationen faktisk er. Men hvis der er noget som overgår det hele, så er det smukheden. Det tager pusten væk fra sig, og der er detaljer overalt – så meget, at vi brugte det meste af dagen i den massive bygning

    Det var ikke kun togteknikeren som var betaget. Det var hans hustru også, og selv om vi var der i godt og vel syv timer i alt, så er der uanede mange detaljer og snørklede kroge, som vi ikke har fået med. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke selv har tænkt, at det her var en af de oplevelser som skulle have stået på min “to do” liste de andre gange jeg har været i New York, men måske det bare var fordi jeg selvfølgelig skulle opleve den med min egen lille tognørd, og ikke før

    Du kan opleve vores dag i levende billeder nedenfor – husk lyden, for vi har gemt en lille juleoverraskelse til dig i den

    I et break mellem at tabe pusten over bygningen på egen hånd og vores guidede tour, fik vi tid til at smutte over til juletræet. Det er alt andet lige et absolut must, hvis man er i New York ved juletid. Kønt er det kæmpetræ nødvendigvis ikke, og overrasket bliver man når man ser, at den berømte skøjtebane ved samme sted ikke er ret stor – men til Rockefella Center, hvor begge ting kan opleves, skal man

    Da vi ikke er helt justeret til NY tid, så var vi begge ved at være godt brugte ved 16-tiden, eftersom vi havde været vågen siden klokken tre. Vi smuttede derfor stille og roligt hjemad, og snuppede en lækker indisk aftensmad inden vi ramte Dean Street igen.

    I morgen venter atter en dag med oplevelser. Glæd dig!

  • Hello New York

    Julen tilbringes udenlands i år. Det har vi gjort før, og nu hvor “det der du ved nok” mere eller mindre ikke er nogen hindring længere, så var det tiden til, at vi gjorde det igen. At vi så også denne december kan fejre kobberbryllup som kærester, har måske også lidt med beslutningen at gøre.

    Men i går satte vi kursen over Atlanten, og tilbragte hele dagen på transport fra Aalborg til New York. Vi har bosat os i Crown Heights i Brooklyn i et dejligt AirB´n´B værelse, i en skøn gammel historisk restaureret (med respekt for tiden det er bygget i) bygning. I løbet af en halv time, står vi på Manhatten, men sparer en massevis af tusinde kroner, ved at flytte os uden for The Big Apple itself

    Du kan følge med, hvis du lyster. Vi er her til den 28. december, og der bliver lavet videodagbog hver dag. Du kan følge det både lige her, og på min FB profil.

    Lige nu er vi i gang med at slå om til en ny tid. Men om lidt er vi klar til den første dag med. Det bliver et eventyr især Martin har set frem til, men jeg kan med hånden på hjertet sige, at det gør jeg virkelig også. Jeg har set en hel del af New York før, men det vi skal i dag, har jeg aldrig set eller oplevet. Så det bliver en fælles førsteoplevelse.

  • Bytte bytte købmand

    For mit vedkommende, er jeg i denne weekend inde på den sidste strækning, hvad dansk jul angår. I morgen, søndag, flyver husbonden og jeg til New York, og bliver der indtil den 28. december. Det betyder også, at jeg skal have alt jule-tam-tam overstået inden da, heriblandt bytteri af diverse gaver

    Jeg har hele ugen haft fri, for netop at få styr på blandt andet det, og torsdag, var jeg på gavebesøg hos min fader, for om aftenen at drage mod Frederikshavn til bytteri – og dejlig middag på Empire – med en af mine tre bedste, og ældste i bekendtskabsår, veninder. Hun fik sine, jeg fik mine.

    I går stod den på Aalborgturné, hvor jeg kaffedatede den anden af mine bedste veninder om formiddagen, for så at mødes med den sidste af mine tre besties sidst på eftermiddagen, hvor vi fik lov til at teste den nye veganske resaurent, Nordu, som har sin åbning pr. 5. januar. Herefter afsluttede vi dagen med hygge the og endnu en gavebytning gik for sig, inden kursen blev lagt mod Lørslev igen.

    Gaverne står nu alle på mit køkkenbord, og jeg er stadig i gang med at debattere om de skal åbnes inden jeg tager afsted, eller vente til efter jeg kommer hjem. Tages med, kan de ikke alle; faktisk kun én. Resten må ikke tage plads i mine kufferter, da de skal fyldes op med godter fra den anden side af Atlanterhavet.

    I aften afslutter vi gavebytteriet i Frejlev, hvor min mor og hendes mand holder den årlige “jule tam tam den sidste lørdag før jul”, hvor alle børn, svigerbørn og børnebørn fra begge sider samles, så vi alle kan mødes i juletiden. Så selv om jeg ikke er hjemme juleaften, så går jeg ikke glip af julemaden, da den bliver serveret efter alle de bedste traditioner i aften.

    Når vi takker for julehyggen, overnatter husbonden og jeg på Lufthavnshotellet, og i morgen 10:20 er vi dem som er fløjet

    Herhjemme installerer vi en hus- og hundesitter i hele perioden vi er væk. Vi er meget privilegeret at have denne mulighed, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at både hus og vovser er sikre i Freyas hænder. Vi tager afsted med en god fornemmelse og ro i maven

    …og så kan du forøvrigt være sikker og vis på, at du kan følge med i vores eskapader i New York både på Facebook og lige her.