-
Udsigt fra en dybfryser
Det kan godt være, at der er koldt i dybfryseren. Men når man i bytte får en så smuk morgen som den i dag, så kan jeg ikke være sur over det
Jeg har godt nok ferie, så jeg burde ikke være oppe tidligt nok til at kunne se synet, men en aftale gjorde, at jeg fik solopgangen med i dag, og det fortryder jeg ikke. Som sagt tidligere – når vinterårstiden viser sig fra sin smukkeste side, så er jeg forelsket i nuet til at sige at dén er min yndlingssæson
-
Hvidt
Jeg ved ikke rigtig, hvilken af årstiderne der er min favorit. Jeg synes hver sin har sin charme, og hver gang hver årstid viser sig fra dens bedste side, finder jeg at jeg siger at denne er min favorit årstid. Vinteren som den arter sig lige nu gør, at jeg er forelsket i den … altså på nær når den dumper al sin sne i en sådan mængde, at det berøver mig på min absolutte frihed i forhold til transporten.
Men den er altså smuk, når den er klædt i sit hvide dress. Mest af alt, når det samtidig sker når jeg ikke er afhængig af køreforholdende. Det er altså ikke altid hverken nemt, afslappende eller en nydelse at køre i vinterens lune når den er værst – og det er den også lige nu.
Men altså; når man så kører rundt i, og møder udsigter som denne, så kan man jo ikke andet end at blive lidt betaget af dens smukhed
For øvrigt er det også fedt, at jeg bor sådan et sted, hvor jeg bare kan bremse op og stige ud af bilen, lade den (og mig) stå midt på vejen for at tage dette billede. Så ved man, at man bor langt ude på landet.
Der er varslet mere sne her i Nordjylland i dag. Er du en af dem som glæder sig, eller forbander det langt væk?
-
Tjek
Færdig
Alle julegaver er indkøbte, og her i løbet af dagen, er de sidste også blevet pakket ind. Nu er de klar til at blive delt ud til alle modtagerne. Uddelingen foregår i løbet af denne uge. De skal i hænderne af de heldige inden på søndag, da jeg og husbonden søndag formiddag forlader landet. Vi holder jul ude i den store verden, og kommer først hjem igen den 28. december
Jeg holder ferie i denne uge op til afrejse, og det viser sig at være et godt valg. Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skulle kunne have nået alt det jeg allerede har nået, og skal nå, uden at have valgt denne ferieuge.
Jeg har lister i massevis, men de hjælper mig til at holde styr på tingene, ikke at glemme noget og absolut til at være produktiv. Jeg har lister på
- Rengøring
- Gavekøb
- Oprydning
- Generelle indkøb
- Huslige gerninger så som vaske tøj og skifte sengelinned
- Pakkeliste
- Hussitter/dogsitter liste
- Medicinliste
Jeg laver faktisk også en To Do liste hver eneste dag, så jeg ved hvad jeg skal igennem for at min tidsplan ikke skrider, og for at jeg når det hele inden søndag. Det gør også, at jeg ikke stresser og frem for alt gør det, at jeg ikke kommer til at betvivle om der nu er et eller andet jeg har glemt, når jeg sidder i lufthavnen på søndag.
I dag tjekker jeg af på “indkøb af de sidste julegaver” og “indpakning af julegaver”. Én ting mindre på en af mine lister
Er du færdig med dit julegaveræs, eller er du slet ikke begyndt endnu?
-
Deleted & Genopstået
For tre år siden, cirka, lukkede jeg min blog ned. Det gjorde jeg som en konsekvens af, at mit digitale kreative outlet, og skriveri, stille og roligt var overgået til Facebook. I sidste uge købte jeg mit domæne tilbage (dog med et .com, i stedet for et .dk), og det er tiden, hvor den genopstår. Mit digitale kreative outlet på Facebook fik en meget brat ende.
To gange inden for en uge oplevede jeg at blive suspenderet. Den første gang fik jeg lov til at lave en indsigelse, og i løbet af 36 timer var jeg tilbage. I forløbet med at få den genaktiveret, skulle jeg igennem alskens sikkerheds- og identitetsbekræftende skridt, og det lykkedes mig. Jeg var glad, og følte mig sikker.
Men ak – tre dage senere blev jeg endnu engang logget af og suspenderet. Som sidste gang, skete det på baggrund af “mistænkelig aktivitet” samt “aktivitet som bryder vores fællesskabsregler”. Denne gang kunne jeg ikke lave indsigelse. Det kan man kun én gang. I stedet fik jeg en mail fra Facebook, hvor de skrev at
Vi har besluttet, at du er ikke berettiget til Facebook
Kort og godt. Ingen mulighed for at gøre indsigelser. Ingen mulighed for at få at vide, hvad det var for mistænkelige aktiviteter, eller overtrædelse af fællesregler som var blevet begået. Ingen mulighed for at få kontakt til nogen. Ingen rettigheder på nogen måde. Beslutningen var taget og beslutningen var endelig. Jeg var deleted. Alt var væk. 12 års digital historik forsvundet. Ingen mulighed for at få hentet noget af det. Det var dét som slog hårdest. Der er 12 års billeder, og de sidste tre år, er der stort set ikke lavet back-up af nogen af mine mange billeder andre steder, for “de var jo på Facebook, så der kan jeg jo altid hente dem“.
Blot for at nævne nogen få ting, så er nu følgende blandt andre slettet fra mit historiske personlige arkiv:
- Novas hvalpe og adgang til de grupper på Facebook, hvor jeg kan følge dem
- Min videodagbog og samtlige billeder fra vores tur til Californien i 2016
- Billeder fra vores bryllup
- Vores bryllupsrejse til Læsø
- Vores ferie til Fuerteventura
- Rigtig rigtig mange af de billeder jeg gennem tiderne har taget af Bailey og Nova
- Min Obelitski instagram profil, da den hænger sammen med organisationen Meta, som FB er en del af. Så lukker de det ene sted, lukker og sletter de også det andet sted
- …og meget meget meget mere
Heldigvis gjorde jeg det, da jeg lukkede min blog ned, at jeg udtrak en fil, så jeg altid kunne gen-uploade, skulle jeg en dag komme til den konklusion, at jeg igen ville smide mit digitale outlet ud på et website igen. Så her har jeg historik helt tilbage til 2010. Dog er der ingen af billederne som er fulgt med, da de lå på en database som var tilknyttet mit domæne. Da jeg lukkede det, slettede jeg også hele min billeddatabase, men det var okay – dengang – for jeg “havde jo det hele på Facebook også” Det betyder også, at går du tilbage i tiden her, så vil du møde indlæg, hvor der mangler billeder, og hvor links refererer til .dk domænet som ej længere eksisterer. Jeg har kun rettet til kort tid tilbage, og agter ikke at gå alle 10 år igennem. Det går nok endda.
Men den her genopståelse kommer på baggrund af frygt. Frygt for, at de minder som skabes herfra, også forsvinder af den simple årsag, at det ikke er mig som har kontrollen. Det kommer aldrig til at ske igen! Om der er nogen som læser med eller ej er ikke drivkraften. Men jeg skal sikre mig, at der ikke er nogen som nogen sinde igen, kan bestemme om mine minder skal slettes uden jeg får en mulighed for at hente det vigtigste ned inden det sker.
Et godt råd til dig. Har du dokumenteret dit liv på Facebook, og har du billeder der, som betyder alverden for dig? Sikr dem! Hiv dem ud på en anden enhed, som du har kontrol over, for når først der er nogen som får adgang til dit bibliotek, så er dine dage talte med den profil du har.
Mig? Jeg er tilbage på Facebook, og lever videre på Instagram med en sekundær konto jeg har haft i et par år, men som ikke har været så personlig eller aktiv, men den er der da den er knyttet til andre kanaler end den som min Facebook profil var knyttet til. På Facebook har jeg nu en ny profil, og starter forfra. Men hvis der er ting som kommer på Facebook, som jeg gerne vil have til fremtiden også … så kommer den også her samt på en 3. platform som jeg også har genoplivet.
De kloge siger, at der aldrig er noget som ikke er godt for nogen. Jeg kan mærke, at jeg har accepteret, at skæbnen er som den er. Men jeg er stadig afsindig ulykkelig over alt det som er smuttet i svinget. Men der er måske også noget positivt at hente i det hele
- Jeg får ryddet lidt op i forbindelserne (du må meget gerne ansøge mig, for jeg tør ikke ansøge alle for hurtigt, da det også kan tricke en udelukkelse, så det er mest op til dig om vi skal forbindes igen)
- Jeg får gemt alle mine digitale ting et sikkert sted
- Jeg breaker fri af Facebook i forhold til, at det er mig som bestemmer om jeg skal beholde mine billeder og videoer
- Jeg har fået ryddet op i alle mine adgange på det store internet
- Jeg har endelig forstået vigtigheden i, at du skal sikre sine passwords – lad nu være med at genbruge de samme, eller noget som ligner hinanden. Lad være med at have variationer af det samme, eller køre rundt med 3-5 forskellige kombinationer. De er fand´me dygtige derude, for jeg vil ikke påstå at jeg havde “nemme” adgange, men de var alt andet lige ikke sikre nok
- Jeg har fået en ny bedste ven i blandt andre RoboForm – må jeg anbefale på det kraftigste, at du snarerer end senere også finder sådan en ven, og får lavet alle dine passwords om til forskellige passwords på samtlige adgange.
- Jeg kan atter få frit spil for min skrivelyst – nok kan jeg skrive en masse på Facebook, men når alt kommer til alt, så er det denne form for skriveri jeg elsker allermest. Den hvor jeg har plads til at både fordybe mig, men også hvor jeg også kan få lov til at levere en æstetisk leverance af budskabet
Velkommen tilbage … hvis du er her <3
-
Date, Dinner & a show
Jeg er temmelig sikkert ikke den eneste, som kan huske jul, hvor det var tradition for enten af se “My Fair Lady” eller “Sound of Music” i juledagene på TV. Dengang blev de sendt i rotation, hvert andet år. Måske sidstnævnte stadig sendes i juledagene, men førstnævnte har jeg ikke set noget til i mange år.
Sound of Music er en af dem, som de fleste generationer kan tale med om, og hvor man mange af sangene er genkendelige, da de jo alt andet lige er gået hen og blevet ikoniske. I fredags tog jeg den ene af mine tre bedste veninder under armen, for at se Sound of Music på scenen i Aalborg Teater.
Veninden er næsten lige fyldt 50, og billetten og mit selskab var min gave til hende. Så ser vi bort fra, at det viser sig at hun har set den. Det er jo ligeså meget det, at vi oplever den sammen der er vigtigt den her aften. Vi smuttede inden om Café Spiret inden teaterstart, hvor vi lige skulle fylde maverne
Med mad på bordet kommer snak i racerfart. Så meget, at tiden næsten løb fra os, til trods for at der var booket bord tidlig nok til, at der burde være tid til begge dele. Men vi kom ikke til at vente længe på scenestart, da vi fløj ind ad teaterdøren.
Forestillingen var i sin handling, og med sine sange, letgenkendelig. Jeg har ikke imod, at der nyfortolkes i egen stil så længe essensen bibeholdes – det gjorde den for størstedelen. Dog er der – i min ydmyge mening – et par fyldkarakterer som der er fin plads til, men som er alt for karikerede, og falder helt uden for kategori. Dem kunne jeg godt have været foruden, eller i det mindste have ført dem ind i forestillingen så de passede til resten. Men med en forestilling som varede små 3 timer, lærte jeg at se næsten bort fra dem, eller i det mindste vælge min irritation over dem fra mens jeg var i det.
Alt i alt, så var det oplevelsen med veninden som talte højest, og vi havde en dejlig aften hvor vi var godt underholdt af både mad, teater og ikke mindst hinandens selskab.
Kan den anbefales? Joooow – det kan den vel. Jeg synes ikke, hverken tid eller penge er spildte, og stemmerne på hovedkaraktererne er der bestemt ikke noget i vejen med. Kunne det være bedre? Joooow – det kunne det nok godt. Forestillingen kører lidt endnu, og er du glad for god musical sang, og denne musical i sær, så kan du sagtens smutte ind at se den.
-
Tøsetur til Top Karens Hus
Jeg synes at jeg er ekstrem priviligeret. Der er fire tøser fra min handelsskoletid, som jeg stadig mødes med en 3-4 gange om året. I år er det 25 år siden vi fik huen skruet på vores unge hoveder. Dengang vi troede vi vidste alt, og ingen kunne lære os ret meget mere. Vi har sidenhen fundet ud af at den største læremester er livet selv, og det har vi siden 1992 delt med hinanden. Jeg elsker de timer vi bruger i hinandens selskab over noget god mad på varierende spisesteder.
I dag var der tøsetur til Rebild Bakker. Som oftest mødes vi i lokalområdet omkring Hjørring, men denne gang tog vi på søndagstur, for at indtage frokost hos Top Karen.
Selv på en grå- og sporadisk regnvejrsdag som i dag, er det bare smuk og fantastisk natur, og med udsigt ud over bakkerne hvor 4. juli festerne bliver holdt, sank vi os ned i knæ for at komme under dørkarmen i det lille gule hus, som osede af stemning og hygge.
Top Karen startede sin forretning på toppen af lyngbakken i 1875, da den Jyske længdebane fra Randers til Aalborg bragte en strøm af mennesker til Rebild Bakker, som travede naturen tynd. Med sig havde de blandt andet kaffebønner til deres tur, og Top Karen tænkte, at hun da måske kunne tjene en skilling eller to ved at sælge kogende vand til deres kaffebønner. Det kunne hun, og i løbet af kort tid udvidede hun forretningen til også at sælge hjemmebag og smørrebrød, og udviklede sit helt eget reklameslogan som til den dag i dag pryder indgangsporten: ”Sodavand, øl og kaffe, det kan Karen skaffe“
Top Karen fra 1843 driftede forretningen frem til sin død som 86 årig i 1929, og nåede inden da at opleve de første amerikanerfester og adskillige besøg af Kongen, som hun i øvrigt tiltalte “du”, fordi når man kan sige “du” til Vorherre når man beder sin aftensbøn, så kan man vel også sige “du” til Kongen!
Med en Rebild frokostplatte, og oceaner af billeder, skrivelser og avisomtaler som fortalte historien om stedet og personerne, fik vi talt de måneder igennem som var gået siden sidst, plus det løse. Jeg blev dog lidt forskrækket, at vi sammen er nået til det punkt i livet, hvor det er inden for rækkevidde at børnebørn lurer om hjørnet. Det kan godt være et par stykker af dem er klar til den titel inden for en kort fremtid – for mit vedkommende, må det gerne vente et par år endnu. Men det er jo sådan det er med tiden. Den går, og vi går ligeså stille med, og ligeså vel som vi har delt de første oplevelser om kærester, fuldesygedomme, forlovelser, kærestebrud, ægteskaber, skilsmisser, fødsler, barnedåbe, første skoledage, konfirmationer, mistede forældre, børnenes studenterfest, så kommer vi også inden for det næst årti til at dele vores fortællinger og oplevelser med de børnebørn som kommer.
Tik Tak … tiden går, men i Tophuset i dag havde den stor værdi ene og alene på baggrund af selskabet, som var så godt at vi opdagede at vi til sidst var stort set de eneste tilbage i huset, og faktisk kun perifert havde noteret, at det havde været stuvende fuldt det meste af tiden. Dejlige tøser; dejlig søndag.
-
Full Circle
Det er skønt at være eftertragtet, og det er dejligt når der er nogen som gerne vil have dig. Jeg prøver det i ny og næ via min LinkedIn profil, hvor jeg naturligvis er. Jeg er der ikke fordi jeg på nogen måde er aktivt søgende efter nye muligheder (det har jeg det alt for godt på min nuværende arbejdsplads, til at være), men fordi jeg har en overordnet holdning til, at man aldrig må holde mulighedernes døre hermetisk lukket, men primært fordi det er en super god professionel netværksplatform.
Qua min profil på Linked-In, så får jeg til tider henvendelser fra forskellige virksomheder som søger en ny medarbejder, hvor de mener min profil umiddelbart matcher, og derfor er interesseret i at komme i kontakt for at tale om den mulighed der nu engang foreligger. Jeg svarer altid pænt tilbage, selv om jeg siger nej tak.
I dag fik jeg en af de henvendelser, og jeg svarede tilbage at den overordnede beskrivelse af stillingen slet ikke er ramt forbi, hvad min profil og kompetencer angår, men at jeg takkede pænt nej tak til at høre mere af førnævnte årsag.
Men det som var super skægt ved netop denne henvendelse var, at den hedhuntingsvirksomhed hun arbejder for, faktisk er selv samme virksomhed som jeg selv arbejde for i et års tid tilbage i 2007/2008. Her sad jeg i stort set samme funktion som den hun sidder i i dag. Dét synes jeg faktisk er lidt morsomt, og så er det da vist det man kalder “Full Circle”
-
Ligeud, til venstre eller zig-zag
Nå men – jeg har så købt mig sådan en lækkerhed. Jeg er forholdsvis folkeskole novice i det der med at sy, men jeg er et sted i mit liv, hvor forskellige projekter som jeg har drømt om siden jeg var ganske ung, nu begynder at blive sat i gang. Nogen af dem kræver sådan en kammerat.
Vi er i gang med at lære hinanden at kende, men både pris, egenskaber og ejer passer rigtig godt sammen på alle niveauer
-
Når en jæger skal ud at jage
Da jeg for små 10 år siden flyttede ind hos den bedste halvdel, var et af de ufravigelige krav, at jeg ville have ét rum som var 100% mit. Et rum, hvor jeg kunne opholde mig, når jeg bare ville have total fred, og hvor ingen kunne eller skulle blande sig i hverken indretningen, ordentligheden eller gøremålene i det rum. Det rum fik jeg
Lige her til morgen, er jeg ekstra glad for, at det krav blev hørt og gennemført. Ude i mit køkken har
manden lige nu et “før-jagt-møde” med fem andre hærdede jægere. De får lidt rundstykker, kaffe og en bette gibbernakker, før de skal ud på jagtmarkerne, og det er ikke småting der bliver talt om derude omkring bordet.Jeg elsker ikke rummet i dag, fordi jeg så kan blive fri for deres mande- og jagthørm, men fordi jeg kan sidde lige på den anden side og høre alt det de ikke ville sige, såfremt jeg sad sammen med dem ude ved bordet!
-
Hvalpetræf
For seks måneder siden så jeg dem sidst. Dengang var de små skønne uldtotter, som drog ud i den store verden med deres nye familier
Cosmo, Bodil, Stella, Uffe, Sussi & Saga har de sidste seks måneder vokset sig noget kun større, lært en masse som de skal, og en masse badutspring som enhver hvalpet vuffer har i sig i en alder af knap ni måneder
I dag havde en af hvalpeforældrene arrangeret et lille hvalpetræf, hvor jeg genså fem af de seks “små”
uldtotter. Det kan godt være, at det til tider er et hyr at have seks hvalpe i huset, men ih guder, hvor er jeg glad for ikke at have dem i huset på én gang nu om dage. Der er eddersparkme smæk på dem alle!Det var en fantastisk god times tid vi havde hos whund i Serritslev. Der var fart over feltet, hop, spring, koldbøtter, gøen, snusen og legen i ét væk. Samtidig kunne jeg se, hvor smukke de alle er blevet og hvor fantastiske hunde de er blevet.
Der er ingen tvivl om, at de alle hver i sær er elsket af deres familie. De bliver hver i sær opdraget på hver deres måde, alt efter det behov familierne har og i samhørighed med det formål de er anskaffet til. Der er et par stykker af dem som er gået i gang med jagthundtræning, og så er der de rene familiehunde. Men alle er udadvendte, nysgerrige, tillidsfulde og ….. madglade. Man er vel ikke labrador for ingenting
Selv om regnen til tider silede ned over både hunde og hundeejere, så nød alle parter timen på marken med både agility, bakker og budskadser. Det var en dejlig eftermiddag, og mit hjerte blev varm, og min mave fyldt med glade sommerfugle over at konstatere, at de købere som fik mine hvalpe, var de helt rigtige!